Hornfiske ceviche

Ulrik er begyndt at fiske, og det rigtig dejligt med alt den friske fisk. Lige nu er det hornfiskesæson og det betyder masser af de lange slanke fisk på middagsbordet. Særligt en ret har stået over de andre i luksuriøsitet og smag. Den lækre hornfiske ceviche på små pandekager af hvid Pan.

Hvid Pan er en majsmel, som er utrolig nem at arbejde med og glutenfri. Vi køber den i Roskilde Bazar ved stationen. 

Hornfisken bliver utrolig delikat af den nænsomme tilberedning i syren fra citrusfrugterne og kommer næsten til at minde om kammusling i teksturen. 

Selleribøffer eller som vi kalder dem; forloren rødspætte

Vores vegetariske dage er ikke altid et hit hos børnene, men denne ret, hvor mærkeligt det end lyder, bliver guffet i store mængder hver gang. Ok, det er måske også et tarveligt trick, at panere dem, men what ever works ikke sandt?

Vi kalder den forlorne rødspætter og spiser dem med remulade, citron, kogte kartofler og persillesauce. Vores datter vil ikke spise almindelig panerede fisk, men disse panerede selleriskiver er hun glad for. De er hurtige at lave og er meget billig mad. I dag kunne jeg få en selleriknold for 10.- persillen plukkede jeg i haven, vores høns har forsynet os med æg og vi havde en pose kartofler i køleskabet i forvejen. Så bliver det vist ikke meget billigere.

Ingredienser: 

1 knoldselleri

mel

2 æg

rasp

Salt og peber

Skær skrællen af knoldsellerien eller brug en kartoffelskræller. Skær den i skiver af ca. ½ cm. tykkelse. Det kan være nemmere at halvere det først. Blancher skiverne i ca. 2 min. i saltet vand. Hæld vandet fra og læg dem til afkøling. Vend dem i mel, når de er kolde nok til at røre ved. Vend derefter i piskede æg og rasp. steg selleribøfferne på panden i en blanding af olie og smør ved medium varme, til de er lysebrune på begge sider. Drys med salt og friskkværnet peber.

Server evt. med persillesauce og kartofler og en god grøn salat. Hvis vi får rester, fungerer de også fint som pålæg i madpakken. 

Chilensk suppe

Denne suppe skulle egentlig have været en stuvning, men heldigvis smagte den også rigtig godt som suppe. Hvis man gerne vil have den som stuvning så bare tilsæt lidt mindre vand. Suppen vi fik lavet, var rigtig dejlig på en lidt kold sommer aften. Den har lidt varme og en let røget smag fra den røgede paprika, der adskiller den fra andre supper jeg har smagt. Den er lavet over en porotos granados, en traditionel chilensk stuvning, men med lidt andre ingredienser.

Coq au vin

Da vi fejrede Lilys 5 års fødselsdag sidste weekend for venner og familie, fik hun selv lov til at bestemme hvad vi skulle spise. Vi frygtede det værste med pomfritter, røde pølser eller måske pizza, men vi blev overraskede. Hun ville have coq au vin. Det tager godt nok lang tid at lave, men forberedelsen tager ikke ret lang tid, det skal jo bare stå i marinade og bagefter stå og knurre på komfuret. Der ud over smager det jo fantastisk og er nemt at lave til mange, så det blev forældrene meget glade for. Denne portion var nok til 15 mennesker til frokost og så havde vi også rester til om aftenen, men man kan jo altid formindske portionerne. Traditionelt vis kommes der vist kun rødvin i som væske, men vi kan godt lide at lave den med halvt rødvin halvt bouillon.

Curry med grønne bønner - den ultimative restemad

Selvom en curry bestemt også fortjener, at være en ret der bliver købt ind til og kræset for, så er det også en pokkers god reste-ret. Vi er ofte i den situation, at vi har lidt forskellige grøntsager, der nærmer sig sidste anvendelsesdato. Nogen gange ender de i en suppe, andre gange i en kødsauce men ret ofte bliver de til en curry. Det er både nemt og hurtigt og så smager det bare dejligt. Hvis jeg ikke giver den gas med chili og den slags, så kan børnene også være med. Denne udgave viser hvor lidt man faktisk behøver, for at lave en lækker ret til mange. Vi fik nemlig lige pludselig naboens to piger til middag. Det vidste jeg først, da jeg var gået i gang med aftensmaden og tilsatte straks et par ekstra gulerødder og en håndfuld bønner mere. Denne portion var nok til to voksne, to store børn og to små børn.

De klassiske boller i karry

Jeg kan rigtig godt lide de gamle klassiske retter. Det er comfort food så det batter. Boller i karry også er en ret, der går rent ind hos mine børn, så der er garanti for at de får spist godt med aftensmad.
Jeg får ikke særlig ofte lavet boller i karry, fordi jeg har en opfattelse af, at det er tidskrævende og besværligt. Det er det faktisk ikke. Det tog under en time og så meget tid bruger jeg alligevel ofte på madlavningen. Desuden laver jeg altid minimum dobbelt portion, så nu har jeg også en portion kødboller i fryseren. Næste gang vi skal have boller i karry, skal jeg så bare lave karrysauce og koge ris – nemt og hurtigt. I denne opskrift er der til 4 personer, samt en portion kødboller til fryseren. Er i flere end fire, kan du lave dobbelt portion sauce og anvende alle kødbollerne med det samme.

Risotto med skaldyr og fennikel

Vores børn er heldigvis glade for både fisk og skaldyr, så de kommer ofte på menuen herhjemme. Ingen af dem ville dog spise ’babyblæksprutterne’ i denne ret, da det var ’synd for dem’ som de sagde. Det er faktisk første gang, at de ikke har villet spise noget med den begrundelse. Jeg synes det var lidt sjovt, for de spørger altid hvor det kød vi får kommer fra, og så svarer vi at det er and, gris, lam, eller hvad det nu er vi spiser. Så plejer de at sige, at det smager godt og spiser videre. Men babyblæksprutterne var det altså synd for. Man lærer noget nyt hver dag.

Langtidsbraiseret skank med salat af grønkål, æble og spirede grønne linser

Weekenden stod på sommerhustur med ild i pejsen, familiehygge, langtidsbraiseret svineskank og salat af grønkål, æble og spirede grønne linser. Vi er rigtig glade for simregris og det har kløet i mig, for at prøve at bruge mine nyspirede linser. De gik rigtig godt sammen med æblerne og kålen og hele salaten gik godt i samspil med det møre svinekød og den sprøde svær. Egentlig havde vi en portion lasagne med fra fryseren, men da Ulrik faldt over skanken på tilbud, blev planerne hurtigt ændret. Heldigvis kan lasagnen godt holde sig til i morgen, for jeg kunne ikke drømme om at smide den ud. Denne opskrift var nok til to voksne og to børn, der ikke var særligt sultne.

Mexikanske vegetar enchiladas

Hold nu op vi har været hårdt ramt af sygdom her i det nye år. Derfor er det ikke blevet til særlige mange spændende retter. En af dem vi har fået lavet med masser af tid og kærlighed er disse mexikanske enchiladaer. De blev enormt lækre og var også børnevenlige. Vi fandt opskriften i Kirsten Skårups ’Grønne Køkken’. En meget inspirerende og lækker vegetarkogebog. Vi har skruet lidt på krydderierne, da vores børn på 3 og snart 5 skulle kunne spise dem og tilsat lidt ekstra. Det er en lidt omfattende proces, hvor der både skal laves majspandekager, fyld og slutteligt skal de i ovnen, men det er det hele værd. Især pandekagerne var virkeligt lækre og jeg kan tænke på mange andre ting, de ville kunne bruges til. Vi lavede faktisk en dobbeltportion og det var godt, for de er rigtig svære at vende og mange gik tabt på denne måde. Stumperne puttede jeg i ovnen og fik rigtig fine chips ud af det. Her kommer opskriften på en enkelt portion, så kan du altid selv bestemme, om du vil gange op.

Vegetar 'kød' boller

Jeg er begyndt at eksperimentere en del med at lave vegetariske deller i alverdens afskygninger. Jeg har både prøvet at bruge qinoa, bønner og linser som base. Disse går virkelig godt sammen med en tomatsauce til pasta. Deraf navnet. Børnene spiste også af dem, hvilket er et succeskriterium herhjemme. De er desuden ret nemme at lave, da der ikke skal udblødes noget på forhånd, som der skal hvis man bruger bønner eller kikærter. 

Pandekager med risfyld og snyde champignon

Mine børn vil ikke spise champignon. Eller det tror de i hvert fald at de ikke vil. I denne vegetarret skovlede de dem i hvert fald indenbords. Tricket er at blende dem, før de steges på panden. Jeg har brugt samme trick i kødsauce, men der forsvinder de lidt i mængden. Her kommer champignonerne til deres ret og de giver en skøn umamismag. Det er nok de mest vellykkede fyldte pandekager jeg har fået lavet til dato. Både børn, mand og jeg selv var helt vilde med dem. Det er bestemt ikke en fedtfattig ret, men den kan sikkert sagtens konverteres til noget sundere med noget bouillon og mindre smør, men så garanterer jeg ikke for smagen, den sidder - som alle ved - i fløden..  

Gulerodssuppe med ristede rødbeder og græskarkerner

Vi forsøger stadig at få spist flere grøntsager herhjemme og at undgå at lave kød hver dag. Vi elsker kød, men har bare givet os selv den udfordring at finde glæden ved grøntsager og ikke at de altid bare var tilbehør til kødretter. En af de ting vi har lært gennem denne proces er hvor vigtigt det er for os at lave noget lækkert tilbehør til grøntsags retter, præcis som hvis det var en kødret. I starten af projektet lavede vi tit bare en enkelt ret uden noget tilbehør, men vi kunne mærke at vi ret hurtigt gik lidt død i det. Da vi begyndte at gøre lidt mere ud af dem og tænke lækkert tilbehør hjalp det gevaldigt. Denne suppe er et rigtig godt eksempel på det. Samspillet mellem rødbederne, græskarkernerne og suppen selv bliver bare helt vildt meget bedre end hvis man bare laver suppen.

Grøn vintersalat

Jeg kan rigtig godt lide rosenkål. Især nu, hvor de er friske. Jeg har før lavet salater, hvor man bruger de blade, man kan løsne fra stilken. Jeg har oplevet, at folk der ikke mener, at de kan lide rosenkål, godt kan lide dem på denne måde. Denne salat synes jeg blev et særlig godt resultat og er udelukkende min egen opfindelse.

Svinekam med råmarineret spidskål og æblecouscous

I dag var jeg ude at lede efter ribbenssteg til at lave bacon. Undervejs på min færd faldt jeg over en stor lækker svinekam fra en glad gris. Det er længe siden jeg har fået en god flæskesteg så den besluttede jeg mig for at investere i. Jeg havde dog ikke ret meget lyst til kartofler og brun sovs. Jeg ville gerne have noget der var friskt og kunne give modspil til det fede gris. Jeg havde for noget tid siden fået en figen balsamico som jeg endnu ikke havde fundet noget fornuftigt at bruge til. Andet end på vanilje is altså. Den er helt fantastisk lækker. Og hvis man har mulighed for at støve sådan en op vil jeg klart anbefale det. Mens jeg gik og lavede mad udviklede retten sig stille og roligt fra en diffus ide til en konkret ret. Jeg elsker at lave mad sådan. Det er en fornøjelse at gå og smage på tingene og tilføje lige præcis det man synes det mangler.

Blomkålskarrysuppe med æble og ristede mandler

Jeg er faktisk begyndt at blive ret glad for supper. Jeg havde et blomkålshoved og lidt andre grøntsager der skulle til at bruges snart. Når jeg har det ender det tit med at jeg laver supper. De er nemme, smager godt og er gode at fryse så man har en portion aftensmad til en anden god gang. Det er ikke så længe siden jeg lavede blomkålssuppe sidst hvor jeg brugte lidt fløde, så jeg havde lyst til noget helt andet. Jeg havde et enkelt æble og kom til at tænke på karry. Jeg elsker karry og æble sammen med blomkål. Jeg plejer at riste det sammen på en pande, men nu tænkte jeg at det kunne blive til en suppe. For at give det lidt tekstur valgte jeg at riste lidt mandler til og drysse ud over.

Grove pizza foccacia

Jeg elsker hvidt brød, men ind i mellem fortæller min samvittighed mig, at jeg burde spise mere fuldkorn og grovmel i stedet. Derfor må man jo prøve at justere lidt på tingene så både maven og samvittigheden er tilfredse. Sidste gang jeg bagte pizza foccacia tænkte jeg, at når de nu i høj grad var til ungernes madpakker måtte jeg nok forsøge mig med at gøre dem lidt grovere. Derudover havde jeg fået en forespørgsel på pizza foccacia med mere fuldkorn. Det er nu ikke fordi jeg er specielt hellig eller speltmor(far) agtig. Men jeg kan faktisk godt lide smagen af de grovere kornsorter. Specielt når det er til ting som madpakken. Jeg brugte surdej til denne portion, men hvis man ikke lige har det kan det bare erstattes af gær. Det ændrer selvfølgelig på smagen. De bliver ikke dårligere af det, bare anderledes.

Thaisuppe med ris, æg og svinekam

Når jeg tænker på suppe kan jeg stadig få angstanfald af minderne om de supper jeg fik i barndommen. Klare supper med kød- eller melboller fra fryseren. Jeg tror aldrig rigtig at jeg er kommet mig over dem, så jeg har en naturlig skepsis overfor supper. Jeg kan egentlig godt lide supper, men kan helt klart bedst lide dem når de er med noget ordentlig substans. Da jeg faldt over denne her thaisuppe blev jeg dog omvendt. Den er enormt fyldig og smagfuld og så mætter den helt fabelagtigt. Sværen fra svinekammen tilføjer en super lækker knasende følelse og risen i suppen suger så meget smag til sig at man næsten ikke kan andet end at klappe i sine hænder.

Kartoffelpizza med rucola og tomat

Jeg kender ikke nogen der ikke har stiftet bekendtskab med en pizza. Og alle har en holdning til den. Jeg synes dog oftest at jeg støder på en holdning om at det er junkfood eller et eller andet dårligt produkt fra frysedisken. Det synes jeg er enormt ærgerligt, for en pizza kan være så meget andet end det. Det er lidt sjovt, at der for tiden er så meget hype omkring at bage sit eget brød og at det nærmest er blevet en kunstform. For det burde vel egentlig også gøre sig gældende for en pizza. For mig er det bunden der i langt de fleste tilfælde gør en pizza til noget helt fantastisk. Hvis bunden er rigtig god er pizzaen, for mig, kommet et meget langt stykke af vejen. Bunden skal smage godt og så er det enormt vigtigt at den ikke er blød og sjasket. Jeg tror egentlig at alle de pizzarier der er dukket op nu har gjort pizzaen en bjørnetjenste. De har medvirket til at alle kender pizza, men de er også direkte skyldige i at så mange oplever pizza som et halvdårligt produkt. Og det er rigtig ærgerligt. Pizzaen fortjener bedre end det. For den kan være helt fantastisk, når den får lov til det.

Pastinakgratin med æble og dijon

Da vi i sidste uge skulle til en familiesammenkomst og skulle medbringe en grøntsagsret, der passede godt til skinke gik vi på jagt i vores kogebøger. Vi fandt en ret der lød rigtig lækker og tilmed passede perfekt til kogt skinke. Det var en sellerigratin. Det viste sig imidlertid, at selleri sæsonen var slut, så jeg købte pastinakker i stedet. Derudover lavede jeg selvfølgelig en del andre ændringer i opskriften, da jeg er notorisk dårlig til at følge en opskrift og gerne sætter mit eget præg på dem.
Selvom det ikke ligefrem er en køn ret, så smagte den virkelig godt og det er ikke sidste gang vi laver den. Det skal lige siges, at det er en ret stor portion, som let kan brødføde en familie på fire i to dage.

Opskrift:
1 kg pastinak
3-4 syrlige æbler
evt. 50 g mandler
2 dl fløde
4 dl mælk
2 spsk. Maizena
2 fed hvidløg
reven skal af en øko citron
2 spsk. Dijon senep
½ tsk. revet muskatnød

Skræl pastinak og æbler og riv dem. Det er klat en fordel, hvis du har en foodprocessor, ellers tager det ret lang tid. Hak mandlerne groft og opløs maizenaen i mælken. Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde og lad det koge op under omrøring. Smag til med flere krydderier og salt. Lad det koge i et par min. Og hæld det hele i et ovnfast fad. Bag gratinen i ovnen i 40-50 mim. Ved 180° til den er gylden på toppen. Det smager rigtig godt til skinke, men jeg er sikker på, at det også vil være godt til kylling og div. Former for gris. 

Muslingesuppe

Min mand har længe talt om at vi skulle have muslingesuppe og da vi var en tur i Metro i dag, købte vi et net blåmuslinger. Det viste sig desværre at halvdelen var døde, men dem der var tilbage smagte heldigvis rigtig godt.  Jeg har haft nogle uheldige erfaringer med muslinger, der ikke har været renset godt nok og dermed været sandede. Det har gjort, at jeg har det ret svært med muslinger generelt. Heldigvis var disse muslinger rigtig lette at gøre rene og de havde slet ikke noget sand eller andre ubehagelige overraskelser. (Lige med undtagelse af den store dødelighed.) For at tjekke om muslingerne er levnende, skal man banke dem, der står åbne hårdt mod vaskens kant. De skal lukke sig, hvis de ikke gør det, er de døde og skal kasseres. Når de tilberedte muslinger skal spises, skal man der i mod kassere dem, der ikke har åbnet sig.