Kanelsnegle er noget af det jeg bager oftest herhjemme. Det
er en af de mest almindelige kager, og jeg tror aldrig jeg er stødt på en der
ikke kunne lide dem. De findes i et utal af variationer, men jeg foretrækker
dem når de er lavet af saftig bløddej og er dejligt snaskede af remonce, sådan
lidt i retning af en god onsdagssnegl. Det er få ting der efter min mening er
værre end tørre kanelsnegle. Ungerne elsker at være med til at bage dem og da
de er nemme og hurtige ender det tit med dem, hvis ungerne plager om at få lov
til at bage.
- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.
God appetit
Lynne og Ulrik
Viser opslag med etiketten fed gærdej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fed gærdej. Vis alle opslag
fredag den 29. juni 2012
Bløde kanelsnegle
Etiketter:
bagning,
børn i køkkenet,
fed gærdej,
kage,
kanel,
nemt,
opskrift
torsdag den 5. april 2012
Burgerboller
Jeg synes at de burgerboller man kan købe i supermarkederne
er utrolig triste, tørre og smagsløse. Derfor begyndte jeg at bage dem selv.
Det er ganske nemt, hurtigt og resultatet er milevidt fra supermarkedsfætrene.
De hjemmelavede er bløde, smagsfulde og er mere end bare et sted at lægge sin
bøf.
Etiketter:
bagning,
fed gærdej,
hvede,
nemt,
opskrift
lørdag den 25. februar 2012
Croissanter
Jeg har et problem herhjemme i weekenderne. Jeg vågner altid
cirka 3 timer før alle andre. Og hvad skal man så finde på at lave med al den
tid? Hjemmebagt morgenbrød selvfølgelig. I dag havde jeg lyst til at lave
croissanter. Det er faktisk temmelig nemt, når man først fundet teknikken. Og
sådan en lun croissant, slår altså det meste andet morgenbrød, hvis man skal
hygge i weekenden. Lynne og ungerne sætter i hvert fald pris på at blive vækket
af duften af friskbagt morgenbrød og frisk ristet kaffe. Jeg nyder meget at gå
for mig selv og bage det, så alle vinder på det J. Den runde på billedet
er en chokoladecroissant.
fredag den 17. februar 2012
Fabelagtige fastelavnsboller med marcipan
Fastelavnsboller hører jo sæsonen til, så jeg ringede til min stedmor, der har en dejlig opskrift på fastelavnsboller. Det har været skønt at have børnene med til at bage bollerne, og de er især glade for at få et par skåle med glasur og forskelligt sukkerpynt ind til bordet og så ellers gå løs med dekoreringen, når de er bagt.
Dette er den bedste opskrift på fastelavnsboller jeg er stødt på, Bollerne er lette og bløde og fyldet er saftigt og sødt:
Dette er den bedste opskrift på fastelavnsboller jeg er stødt på, Bollerne er lette og bløde og fyldet er saftigt og sødt:
Etiketter:
bagning,
børn i køkkenet,
fastelavnsboller,
fed gærdej,
kage,
marcipan,
nemt,
opskrift
onsdag den 15. februar 2012
Blød bombastisk brunsviger
I min familie har vi altid haft et tæt forhold til brunsviger. Til familiefester er der altid en der har brunsviger med. Man kan nærmest sige, at der er gået sport i at lave den bedste. Derfor har jeg afprøvet og ændret i mange opskrifter, indtil jeg endte med min nuværende udgave af brunsviger. Dejen er lækker, svampet, blød og har en god fedme fra smøren der gør at den ikke bliver tør og kardemommen giver den en god nuance. Fyldet er vidunderligt klistret med en mild smag af kanel og karamel. Det er en kage, der er nem at lave, og mine unger elsker at være med til at lave den og ikke mindst spise den.
Etiketter:
bagning,
brunsviger,
børn i køkkenet,
dessert,
fed gærdej,
kage,
kanel,
nemt,
opskrift
Abonner på:
Opslag (Atom)



