Vores børn er heldigvis glade for både fisk og skaldyr, så
de kommer ofte på menuen herhjemme. Ingen af dem ville dog spise ’babyblæksprutterne’
i denne ret, da det var ’synd for dem’ som de sagde. Det er faktisk første
gang, at de ikke har villet spise noget med den begrundelse. Jeg synes det var
lidt sjovt, for de spørger altid hvor det kød vi får kommer fra, og så svarer
vi at det er and, gris, lam, eller hvad det nu er vi spiser. Så plejer de at
sige, at det smager godt og spiser videre. Men babyblæksprutterne var det altså
synd for. Man lærer noget nyt hver dag.
- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.
God appetit
Lynne og Ulrik
Viser opslag med etiketten Italiensk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Italiensk. Vis alle opslag
onsdag den 13. marts 2013
tirsdag den 21. august 2012
Grove pizza foccacia
Jeg elsker hvidt brød, men ind i mellem fortæller min
samvittighed mig, at jeg burde spise mere fuldkorn og grovmel i stedet. Derfor
må man jo prøve at justere lidt på tingene så både maven og samvittigheden er
tilfredse. Sidste gang jeg bagte pizza foccacia tænkte jeg, at når de nu i høj
grad var til ungernes madpakker måtte jeg nok forsøge mig med at gøre dem lidt
grovere. Derudover havde jeg fået en forespørgsel på pizza foccacia med mere
fuldkorn. Det er nu ikke fordi jeg er specielt hellig eller speltmor(far)
agtig. Men jeg kan faktisk godt lide smagen af de grovere kornsorter. Specielt
når det er til ting som madpakken. Jeg brugte surdej til denne portion, men
hvis man ikke lige har det kan det bare erstattes af gær. Det ændrer
selvfølgelig på smagen. De bliver ikke dårligere af det, bare anderledes.
onsdag den 25. juli 2012
rucolapesto
Jeg har i år haft held med at plante vild rucola. Det vokser
rigtig godt og vi kan høste en masse i disse dage. Jeg har brugt en god portion
til at lave en lækker rucolapesto. Den kan bruges til rigtig mange ting og
holder sig godt en uges tid i køleskabet. Ind til videre har vi brugt den på
pizza, nye kartofler, pasta, på en spegepølsemad og på nybagt brød. Den er
forholdsvist billig at lave, vi havde faktisk alle ingredienserne i forvejen og
det gjorde den selvfølgelig ekstra billig. Har man ikke lige vild rucola i
haven, så kan man sagtens købe den almindelige, selvom smagen ikke er ligeså
intens og pebret. Har man mulighed for at plante den vilde sort, så kan jeg
klart anbefale det. Det er stort set det eneste jeg har sået i år, som der ikke
er gået dyr i og det kommer rigtig meget. Den vilde sort er en flerårig plante
og bliver efter nogle år busklignende. Den smager helt forrygende og kommer
oven i købet tidligt. Alt i alt en rigtig god plante. Blomsterne er også
spiselige og kan ses på billedet ovenfor. Her kommer min opskrift på
rucolapesto. Jeg har lavet den lidt på slump, så målene er ikke helt nøjagtige.
Opskrift:
Et stort bundt rucola, svarende til en pakke
2 fed hvidløg
en håndfuld basilikumblade
en håndfuld mandler
50 g parmesan
et skvæt citron
godt med groft salt
god olivenolie
Et stort bundt rucola, svarende til en pakke
2 fed hvidløg
en håndfuld basilikumblade
en håndfuld mandler
50 g parmesan
et skvæt citron
godt med groft salt
god olivenolie
Skær osten og hvidløget i mindre stykker. Put alle de tørre
ingredienser i en foodprocessor og kør den et par gange. Tilsæt citronsaft og
lidt olie. Start foodprocessoren og hæld olie i til den har den ønskede
konsistens. Smag til med salt og evt. mere citron og hvidløg. Denne pesto har
en mild smag af basilikum, men smagen af rucola er klart dominerende. Vi har i
lang tid brugt mandler i stedet for pinjekerner til pesto, da de er en del
billigere og jeg synes smagen af mandler er rigtig god i pestoen. Er man mere
til pinjekerner, så erstat mandlerne med dem. Det er en god ide, at riste
pinjekernerne på panden først. Det giver en dybere nøddesmag. Det kan man
selvfølgelig også gøre med mandlerne. Det er vigtigt at bruge en god olivenolie
til pesto, har man ikke det eller vil ikke ofre penge på en, så kan man i
stedet bruge halv olivenolie og halv raps eller solsikkekerneolie, da de smager
mindre igennem.
søndag den 22. juli 2012
Panzenella og tanker om grøntsager og at få brugt sine rester
I vores mission på, at spise langt mere grønt har vi
anskaffet en del grønne kogebøger. Jeg faldt over et smukt billede, af en
panzanella i en af dem og da vi havde en masse brød, der nærmede sig den tørre
side, mente jeg at det måtte være et perfekt match. Jeg har fået denne italienske brødsalat nogle gange og er vild med den. Når jeg selv har lavet den tidligere,
har jeg været for fedtet med krydderierne og den er blevet lidt smagsløs. Den
kræver også tomater af en virkelig god kvalitet, så kan du ikke få fat i nogle
rigtig gode solmodne tomater, så lad for alt i verden være med at lave den.
Vores mantra her de sidste par uger er virkelig blevet spis grønt og så er vi
selvfølgelig, som alle andre mad-hipstere med på stop mad spild bølgen. Dette
er vigtigt for mig, da jeg har stærke holdninger til, at vi skal prøve at give
en bedre verden videre til vores børn, end vi selv lever i. Det er ikke fordi
jeg synes vores verden er forfærdelig, men selvfølgelig kan den blive bedre. Vi
spiser også mere grønt for vores egen skyld. Jeg synes man bliver mæt på en
meget behageligere måde og jeg sætter mig selv udfordringer ved at lave
spændende smagfulde grøntsagsretter, på en anden måde, end når jeg laver
kødretter.
Nå tilbage til panzenellaen. Jeg fandt nogle store flotte mørkerøde og velduftene tomater til retten og gik i gang om eftermiddagen. Den skal nemlig helst stå og trække i en halv times tid.
Nå tilbage til panzenellaen. Jeg fandt nogle store flotte mørkerøde og velduftene tomater til retten og gik i gang om eftermiddagen. Den skal nemlig helst stå og trække i en halv times tid.
søndag den 10. juni 2012
Pizza foccacia
Forleden skulle vi til et arrangement i Lilys børnehave,
hvor vi skulle medbringe en ret til en fælles buffet. Denne her opskrift er
noget af det mest børnevenlige jeg kan komme i tanker om, så det var helt
oplagt at lave den. Den er nem og de smager helt fantastisk. Ungerne er i hvert
fald helt vilde med det. Derudover er der også den fordel at evt. overskydende
stykker kan gemmes til madpakkerne. De er enormt velegnede til en madpakke
eller hvis man skal på tur. Fyldet kan varieres som man har lyst, så de passer
både til voksne og børn.
søndag den 22. april 2012
Lasagne lavet med tid og kærlighed
Vores børn elsker lasagne og vi er heldigvis også selv ret
glade for spisen, så den kommer ofte på middagsbordet herhjemme. Det er også en god måde, at få grøntsager i børnene på. De har aldrig pillet noget ud af lasagnen, som de ikke ville spise.
Det er vigtigt, at alle komponenterne bliver kælet for og det er en ret jeg ofte bruger meget tid på at lave. Til gengæld kan den fryses med rigtig godt resultat og så har man en nem og dejlig ret en dag, hvor man har travlt eller ikke orker så meget.
Det er vigtigt, at alle komponenterne bliver kælet for og det er en ret jeg ofte bruger meget tid på at lave. Til gengæld kan den fryses med rigtig godt resultat og så har man en nem og dejlig ret en dag, hvor man har travlt eller ikke orker så meget.
Etiketter:
aftensmad,
bechamelsauce,
grøntsager,
Italiensk,
kødsauce,
opskrift,
pasta,
soffritto
torsdag den 19. april 2012
Foccacia med rosmarin
Jeg elsker duften af nybagt brød. Derfor bager jeg ret
meget, og gerne mange forskellige slags brød. Det her foccacia er noget af det
jeg bager mest. Det er rigtig velegnet som kuvertbrød til aftensmaden og kan
varieres så det passer til retten. Det er sejt og sprødt og har en dyb smag fra
surdejen.
lørdag den 10. marts 2012
Frittata med courgette og ricotta
Så blev det igen tid til, at vi skulle have vegetarmad på
menuen. Vi havde nogle stegte grøntsager til overs fra i går og de gør sig
rigtig godt i en frittata. Desuden skulle den ricotta jeg lavede for noget tid
siden til at bruges, og jeg regnede med, at den ville gøre sig rigtig godt i
æggemassen.
torsdag den 23. februar 2012
Melanzane Parmigiana
Et af vores mål for maden herhjemme i 2012 er at lave flere
spændende grøntsagsretter. Vi tænker traditionelt meget i kød, og synes derfor
det var en rigtig god udfordring at stille os selv. Inspirationen til denne ret
kommer fra folkene ved River Cottage. Vi er blevet meget inspireret af deres
veg everyday serie, og besluttede os for at prøve den, da vi havde nogle
auberginer der skulle bruges.
Retten får en dyb tomatsmag, og auberginerne bliver virkelig
lækre og bløde. Osten i retten tilføjer den en fedme, der står utrolig godt til
grøntsagerne. Det er uden tvivl en af de bedste kød fri retter vi har smagt
længe. Retten skal oprindeligt laves med friske tomater, men da det ikke er
sæson valgte vi at lave den med dåsetomater.
fredag den 17. februar 2012
Spaghetti Carbonara med courgetter
Så længe jeg kan huske, har jeg elsket spaghetti carbonara, men efterhånden som jeg er blevet ældre og specielt efter jeg har fået børn, synes jeg at retten mangler grøntsager. Derfor har jeg eksperimenteret med at tilsætte forskellige ting til retten. Jeg ved godt at puritanere vil korse sig over dette og mange italienske mødre vil vende sig i deres grave, men jeg synes det højner retten.
I en længere periode brugte jeg svampe, men da svampe har en umamismag – ligesom kød, så gav det ikke meget nyt til carbonaraen.
For nylig prøvede jeg med courgetter og det blev jeg straks vild med. Det komplimenterer det fede fra fløden, osten og baconen rigtig godt. Når nu vi lige har lavet vores første hjemmelavede bacon, synes carbonara som det perfekte valg til at prøve at bruge den i en ret. Resultatet blev ret godt, hvis jeg skal sige det selv.
I en længere periode brugte jeg svampe, men da svampe har en umamismag – ligesom kød, så gav det ikke meget nyt til carbonaraen.
For nylig prøvede jeg med courgetter og det blev jeg straks vild med. Det komplimenterer det fede fra fløden, osten og baconen rigtig godt. Når nu vi lige har lavet vores første hjemmelavede bacon, synes carbonara som det perfekte valg til at prøve at bruge den i en ret. Resultatet blev ret godt, hvis jeg skal sige det selv.
Abonner på:
Opslag (Atom)




