Jeg kender ikke nogen der ikke har stiftet bekendtskab med
en pizza. Og alle har en holdning til den. Jeg synes dog oftest at jeg støder
på en holdning om at det er junkfood eller et eller andet dårligt produkt fra
frysedisken. Det synes jeg er enormt ærgerligt, for en pizza kan være så meget
andet end det. Det er lidt sjovt, at der for tiden er så meget hype omkring at
bage sit eget brød og at det nærmest er blevet en kunstform. For det burde vel
egentlig også gøre sig gældende for en pizza. For mig er det bunden der i langt
de fleste tilfælde gør en pizza til noget helt fantastisk. Hvis bunden er
rigtig god er pizzaen, for mig, kommet et meget langt stykke af vejen. Bunden
skal smage godt og så er det enormt vigtigt at den ikke er blød og sjasket. Jeg tror egentlig at alle de pizzarier der er dukket op nu har gjort pizzaen en bjørnetjenste. De har medvirket til at alle kender pizza, men de er også direkte skyldige i at så mange oplever pizza som et halvdårligt produkt. Og det er rigtig ærgerligt. Pizzaen fortjener bedre end det. For den kan være helt fantastisk, når den får lov til det.
- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.
God appetit
Lynne og Ulrik
Viser opslag med etiketten tomat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tomat. Vis alle opslag
tirsdag den 24. juli 2012
søndag den 22. juli 2012
Panzenella og tanker om grøntsager og at få brugt sine rester
I vores mission på, at spise langt mere grønt har vi
anskaffet en del grønne kogebøger. Jeg faldt over et smukt billede, af en
panzanella i en af dem og da vi havde en masse brød, der nærmede sig den tørre
side, mente jeg at det måtte være et perfekt match. Jeg har fået denne italienske brødsalat nogle gange og er vild med den. Når jeg selv har lavet den tidligere,
har jeg været for fedtet med krydderierne og den er blevet lidt smagsløs. Den
kræver også tomater af en virkelig god kvalitet, så kan du ikke få fat i nogle
rigtig gode solmodne tomater, så lad for alt i verden være med at lave den.
Vores mantra her de sidste par uger er virkelig blevet spis grønt og så er vi
selvfølgelig, som alle andre mad-hipstere med på stop mad spild bølgen. Dette
er vigtigt for mig, da jeg har stærke holdninger til, at vi skal prøve at give
en bedre verden videre til vores børn, end vi selv lever i. Det er ikke fordi
jeg synes vores verden er forfærdelig, men selvfølgelig kan den blive bedre. Vi
spiser også mere grønt for vores egen skyld. Jeg synes man bliver mæt på en
meget behageligere måde og jeg sætter mig selv udfordringer ved at lave
spændende smagfulde grøntsagsretter, på en anden måde, end når jeg laver
kødretter.
Nå tilbage til panzenellaen. Jeg fandt nogle store flotte mørkerøde og velduftene tomater til retten og gik i gang om eftermiddagen. Den skal nemlig helst stå og trække i en halv times tid.
Nå tilbage til panzenellaen. Jeg fandt nogle store flotte mørkerøde og velduftene tomater til retten og gik i gang om eftermiddagen. Den skal nemlig helst stå og trække i en halv times tid.
fredag den 18. maj 2012
Chili som hos shawarma manden
Da jeg var yngre besøgte jeg ret ofte de forskellige
shawarma steder i København. Jeg forelskede mig temmelig hurtigt i deres chili
som man fik til de forskellige retter. Jeg besluttede mig for at prøve at lave
det selv, da det jo virkede fantastisk til nærmest alt. Jeg startede med bare
at blende en bunke røde chilier, men det gav slet ikke samme resultat.
Gennembruddet kom en sen aften, da jeg mens jeg ventede på min mad, så min
lokale shawarma pusher lave en ny portion. Han brugte tomat koncentrat som basis
for det. Hurra, nu var min lykke gjort og jeg kunne producere det i uanede
mængder. Det gjorde jeg så, og kom det på og i stort set alt. I løbet af årene
har jeg raffineret min opskrift. Den har mere eller mindre været i konstant
udvikling, og vil sikkert blive ved med at være det længe endnu. Men her er den
som den ser ud nu. Man kan bruge det til enormt mange ting. Nogle eksempler som jeg bruger det til er selvfølgelig at spise det til shawarma eller på pizza. Men også at komme det i en hjemmelavet mayonnaise, så den får en lækker chilismag. Eller i stedet for tomatkoncentrat når jeg laver kødsauce. Hvis man er meget eventyrs lysten kan man også bruge det i stedet for tomatsauce, når man laver hjemmelavede pizzaer. Mulighederne er nærmest uendelige :).
søndag den 13. maj 2012
Bacon cheese burger
Jeg har gået hele den sidste uge og haft lyst til en god
burger. I dag var det rigtig lækkert vejr, og så skulle grillen jo gerne
bruges. Valget faldt naturligvis på burger. Sådan en rigtig beskidt bacon
cheese burger. Jeg kan bestemt også godt lide andre versioner, men bacon cheese ligger bare mit hjerte nærmest. Denne her opskrift er helt fantastisk og kan tilfredsstille selv
den mest skeptiske. Der er ikke noget fancy ved den. Den er bare drøngod og ubeskriveligt tilfredsstillende. Jeg
serverede den med pomfritter, cheesetops og kold øl.
søndag den 6. maj 2012
Marokkanske lammefrikadeller i krydret tomatsauce
Forleden sad jeg og bladrede lidt i et par af vores
kogebøger. Der var specielt en ret der fangede min interesse. Det var en
marokkansk lammeret. Den så nem og hurtig ud og lød virkelig lækker. Vi havde
alle tingene til den så det var jo nemt nok. Retten er virkelig god, og på
trods af at den er ret simpel, har den en virkelig kompleks smag og dybde. Den
er krydret med ras el hanout, så hvis man er til smagen af det marokkanske
køkken er jeg sikker på at denne ret vil være et hit.
Etiketter:
aftensmad,
hurtigt,
lam,
marokkansk,
nemt,
ras el hanout,
tomat,
æg
lørdag den 28. april 2012
Ovnbagt forel med gnocchi, asparges, cherrytomat og sauce med salt syltede citroner, oliven og kapers
Når det endelig er weekend, skal det også udnyttes til at
lave noget god mad der tager lidt længere tid end vi har normalt. Vi har haft
lyst til at lave gnocchi et stykke tid, så det var oplagt at lave det i dag.
Ungerne elsker at være med til at lave dem, så det er en ret hyggelig
familieaktivitet. Kombinationen af saucen og gnocchierne er helt fantastisk. De
salt syltede citroner giver en ret unik smag i saucen. Jeg tror ikke rigtig det
kan erstattes af noget, hvor det vil give samme resultat. Hvis du ikke lige har
et glas citroner klar, smager gnocchierne nu også ret godt bare sådan for sig
selv.
mandag den 19. marts 2012
Barbecue sauce
Når nu grill sæsonen står for døren, er noget af det første
jeg sørger for at få lavet en bøtte barbecue sauce. Det er fantastisk at have
og holder sig godt i et sterilt glas. Man kan krydre den så den passer perfekt
til lige præcis ens egen smag. Det er bare at prøve sig frem.
torsdag den 23. februar 2012
Melanzane Parmigiana
Et af vores mål for maden herhjemme i 2012 er at lave flere
spændende grøntsagsretter. Vi tænker traditionelt meget i kød, og synes derfor
det var en rigtig god udfordring at stille os selv. Inspirationen til denne ret
kommer fra folkene ved River Cottage. Vi er blevet meget inspireret af deres
veg everyday serie, og besluttede os for at prøve den, da vi havde nogle
auberginer der skulle bruges.
Retten får en dyb tomatsmag, og auberginerne bliver virkelig
lækre og bløde. Osten i retten tilføjer den en fedme, der står utrolig godt til
grøntsagerne. Det er uden tvivl en af de bedste kød fri retter vi har smagt
længe. Retten skal oprindeligt laves med friske tomater, men da det ikke er
sæson valgte vi at lave den med dåsetomater.
Abonner på:
Opslag (Atom)


