Lige siden jeg stødte på bagels første gang for mange år
siden har jeg enormt godt kunnet lide dem. Den der helt særlige konsistens de
har synes jeg vældig godt om. Selv om jeg bager rigtig meget har jeg faktisk
aldrig forsøgt mig med dem før. Det med at de skal koges først lød helt
uoverskueligt synes jeg. Da jeg fik Meyers Bageri bog så jeg en opskrift på
dem. Jeg har tidligere prøvet ting fra den og synes rigtig godt om den. Så nu
tænkte jeg at tiden var kommet for at jeg skulle prøve at lave dem. For nogle
år siden kunne man købe bagels med kanel og rosin, som jeg rigtig godt kunne
lide hvis man lige ristede dem på en brødrister. Så når jeg nu alligevel ville
kaste mig ud i det, kunne jeg jo passende også lige lave en lille portion af
dem.
- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.
God appetit
Lynne og Ulrik
Viser opslag med etiketten hvede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvede. Vis alle opslag
fredag den 5. oktober 2012
tirsdag den 21. august 2012
Grove pizza foccacia
Jeg elsker hvidt brød, men ind i mellem fortæller min
samvittighed mig, at jeg burde spise mere fuldkorn og grovmel i stedet. Derfor
må man jo prøve at justere lidt på tingene så både maven og samvittigheden er
tilfredse. Sidste gang jeg bagte pizza foccacia tænkte jeg, at når de nu i høj
grad var til ungernes madpakker måtte jeg nok forsøge mig med at gøre dem lidt
grovere. Derudover havde jeg fået en forespørgsel på pizza foccacia med mere
fuldkorn. Det er nu ikke fordi jeg er specielt hellig eller speltmor(far)
agtig. Men jeg kan faktisk godt lide smagen af de grovere kornsorter. Specielt
når det er til ting som madpakken. Jeg brugte surdej til denne portion, men
hvis man ikke lige har det kan det bare erstattes af gær. Det ændrer
selvfølgelig på smagen. De bliver ikke dårligere af det, bare anderledes.
søndag den 10. juni 2012
Pizza foccacia
Forleden skulle vi til et arrangement i Lilys børnehave,
hvor vi skulle medbringe en ret til en fælles buffet. Denne her opskrift er
noget af det mest børnevenlige jeg kan komme i tanker om, så det var helt
oplagt at lave den. Den er nem og de smager helt fantastisk. Ungerne er i hvert
fald helt vilde med det. Derudover er der også den fordel at evt. overskydende
stykker kan gemmes til madpakkerne. De er enormt velegnede til en madpakke
eller hvis man skal på tur. Fyldet kan varieres som man har lyst, så de passer
både til voksne og børn.
mandag den 28. maj 2012
Kuvertbrød lavet med hønsebouillon
I går så jeg en artikel i Politiken, hvor der var en
opskrift på brød der brugte hønsefedt i stedet for olie. Det gav mig ideen at
bage et kuvertbrød, hvor jeg erstattede vandet med ren hønsebouillon. Målet var
et brød der smagte som når man dypper et kuvertbrød i en god hønsesuppe. Jeg
brugte min sædvanlige fremgangsmåde, men udskiftede som sagt bare vand med
bouillon. Resultatet blev meget tæt på det jeg gerne ville opnå. Brødene smager
helt tydeligt af en god hønsebouillon, men har derudover en rigtig behagelig ”fed”
fornemmelse i eftersmagen, som jeg vil gætte på kommer fra den smule fedt der
er i bouillonen.
torsdag den 3. maj 2012
Klassiske hvedeknopper
Som traditionen byder skal vi have hvedeknopper i morgen,
store bededag. Mange spiser dem allerede dagen før, men traditionelt set spiste
man dem på selve store bededag. Det gjorde man fordi man ikke måtte arbejde
denne dag. Ej heller bagerne. De bagte derfor hvederne dagen før og kunne
dermed holde fri selve store bededag. Når kirkeklokkerne ringede, skulle alt
arbejde indstilles og man måtte heller ikke rejse, eller feste. Den tradition
er heldigvis gået i glemmebogen, men jeg glæder mig til ristede hveder i
morgen. Jeg kunne dog ikke nære mig for at prøvesmage her til aften og kom
faktisk til at spise 1 ½ fordi de virkelig smagte godt. Jeg er gået ud fra
opskriften i Claus Meyers bagebog: Meyers Bageri. Vi har været glade for de
andre opskrifter vi har prøvet i denne bog og hvedeknopperne var ingen
undtagelse.
tirsdag den 1. maj 2012
Hotdogs i hjemmelavet brød med masa harina
Lynne havde set et indlæg omkring hotdog brød hos Newyorkerbyheart, og har ikke talt om andet end hotdogs siden. Da vejret i dag var voldsomt inspirerende til at spise udenfor og støve grillen af, var det jo oplagt hvad menuen skulle stå på. Jeg har ikke prøvet at bage brødene selv før, men havde tid i dag til at kaste mig ud i det. Jeg valgte at bruge min burgerbolle opskrift som udgangspunkt, og så tilsætte masa harina. Jeg tænkte at den majssmag det ville give burde klæde en hotdog. Lynne og ungerne spiste dem i hvert fald med stor tilfredshed. Det er bestemt ikke sidste gang jeg bager hotdog brød selv. Det var utrolig nemt og hurtigt, og resultatet kunne slet ikke sammenlignes med dem vi plejer at købe i supermarkederne.
Etiketter:
aftensmad,
bagning,
brød,
børn i køkkenet,
hotdog,
hvede,
masa harina,
nemt,
opskrift,
pølser
søndag den 29. april 2012
Rugboller med kerner og malt
Jeg har tidligere forsøgt mig med at bage boller med rugmel,
men har ikke rigtig været tilfreds. Jeg synes de er blevet for tunge i det. Nu
havde jeg en hel dag til det, så jeg ville forsøge mig igen. Det jeg tænkte var
at det som udgangspunkt var et spørgsmål om at give dejen tid til at hæve, og
efterfølgende at give bollerne den tid de nu tog til at efterhæve. Derudover
har jeg erfaringer med at en meget våd dej giver bedre resultater i forhold til
lette og luftige boller eller brød. Derfor er denne dej meget våd at arbejde
med, og hævetiden er temmelig lang. Jeg lavede dem på gefühl, og derfor kan det
godt være hævetiden eller melmængden i opskriften kan justeres og stadig opnå
et godt resultat. Jeg målte ikke præcise melmængder af mens jeg lavede dem, og
tilsætte løbende mel indtil jeg var tilfreds med konsistensen. Efterfølgende
har jeg kigget på poserne for at sjusse mig frem til mængderne. Jeg er selv
rigtig godt med resultatet. Smagen i dem er dyb og de er blevet lette og
luftige som jeg gerne ville have. Man er ikke i tvivl om at det er rug, der er
det primære i dem. De har en lækker knasende skorpe og en sej krumme. Jeg synes
at det er noget af det mest tilfredsstillende indenfor bagning, når jeg opnår
det resultat jeg går og fantaserer om. Specielt når jeg har forsøgt mig med
noget nyt.
lørdag den 28. april 2012
Ovnbagt forel med gnocchi, asparges, cherrytomat og sauce med salt syltede citroner, oliven og kapers
Når det endelig er weekend, skal det også udnyttes til at
lave noget god mad der tager lidt længere tid end vi har normalt. Vi har haft
lyst til at lave gnocchi et stykke tid, så det var oplagt at lave det i dag.
Ungerne elsker at være med til at lave dem, så det er en ret hyggelig
familieaktivitet. Kombinationen af saucen og gnocchierne er helt fantastisk. De
salt syltede citroner giver en ret unik smag i saucen. Jeg tror ikke rigtig det
kan erstattes af noget, hvor det vil give samme resultat. Hvis du ikke lige har
et glas citroner klar, smager gnocchierne nu også ret godt bare sådan for sig
selv.
Yoghurtboller med græskarkerner
Jeg bager mange forskellige typer af boller. Dette er en af
dem jeg bager oftest, da de er velegnede både til morgenmad og til frokost. Derudover
elsker ungerne at hjælpe med at lave dem, så vi bruger tit en weekend dag på at
hygge med det. De (bollerne, ikke ungerne) har en sprød skorpe og en lækker sej
krumme.
Etiketter:
bagning,
børn i køkkenet,
durum,
græskarkerner,
hvede,
nemt,
opskrift
torsdag den 19. april 2012
Foccacia med rosmarin
Jeg elsker duften af nybagt brød. Derfor bager jeg ret
meget, og gerne mange forskellige slags brød. Det her foccacia er noget af det
jeg bager mest. Det er rigtig velegnet som kuvertbrød til aftensmaden og kan
varieres så det passer til retten. Det er sejt og sprødt og har en dyb smag fra
surdejen.
søndag den 15. april 2012
Othellolagkage
Da Lily havde fødselsdag ville hun have en lagkage. Det
synes jeg sådan set var meget rimeligt, så det var ellers bare at komme i
sving. Denne her er næsten altid den, jeg ender med at lave, når vi skal bruge
en lagkage. Den er hurtig og nem at lave, og hvis man bruger gode ingredienser
smager den helt fantastisk.
Grundopskrift lyse lagkagebunde
De her lagkagebunde er lette, luftige og har en
vidunderligsmag af vanille. De tager ikke ret lang tid at lave og slår efter
min mening dem man køber i supermarkeder med en ganske lang distance.
torsdag den 5. april 2012
Burgerboller
Jeg synes at de burgerboller man kan købe i supermarkederne
er utrolig triste, tørre og smagsløse. Derfor begyndte jeg at bage dem selv.
Det er ganske nemt, hurtigt og resultatet er milevidt fra supermarkedsfætrene.
De hjemmelavede er bløde, smagsfulde og er mere end bare et sted at lægge sin
bøf.
Etiketter:
bagning,
fed gærdej,
hvede,
nemt,
opskrift
søndag den 4. marts 2012
Rugklappere med surdej
Jeg har længe gået og talt om, at jeg gerne ville prøve at bage noget andet end rugbrød, men det skulle stadig være sundt og velegnet til madpakker. Jeg så nogle lækre rugklappere på Mad med hjertet og tænkte at det var perfekt. Her er min version:
onsdag den 29. februar 2012
Langtidshævet hvedebrød med rugmel
Vi bager rigtig meget brød herhjemme. Hjemmebagt brød er
noget af det mest fantastiske der findes, og ungerne elsker at være med i
køkkenet når der skal bages. Når vi skal til sammenskudsgilder er det næsten
altid os der har brød med. Et af de brød vi bager oftest, er et helt simpelt
langtidshævet hvedebrød. Det er nemt, lækkert og kræver et minimum af
arbejdsindsats. Man kan variere det alt efter smag og behag, og prøve sig frem
med forskellige meltyper for at finde lige præcis den smag som passer en bedst, ligesom at man kan erstatte honningen med maltsirup.
Vi bruger som oftest rugmel eller grahamsmel sammen med hvedemelet.
lørdag den 25. februar 2012
Croissanter
Jeg har et problem herhjemme i weekenderne. Jeg vågner altid
cirka 3 timer før alle andre. Og hvad skal man så finde på at lave med al den
tid? Hjemmebagt morgenbrød selvfølgelig. I dag havde jeg lyst til at lave
croissanter. Det er faktisk temmelig nemt, når man først fundet teknikken. Og
sådan en lun croissant, slår altså det meste andet morgenbrød, hvis man skal
hygge i weekenden. Lynne og ungerne sætter i hvert fald pris på at blive vækket
af duften af friskbagt morgenbrød og frisk ristet kaffe. Jeg nyder meget at gå
for mig selv og bage det, så alle vinder på det J. Den runde på billedet
er en chokoladecroissant.
tirsdag den 21. februar 2012
Surdejs hvedebrød med malt
Vi har en helt fantastisk
arbejdsfordeling herhjemme. Lynne klarer alt det grove, og jeg tager mig af det
sjove. I hvert fald når det drejer sig om bagning. Jeg elsker duften af nybagt
brød, og smagen af den første lune skive når brødet er kommet ud af ovnen. Jeg
har bagt i mange år, og efter at Lynne begyndte at bage rugbrød, så vi altid
har surdej, er jeg begyndt at eksperimentere med at bruge det i stedet for gær.
Det giver en helt anden kompleksitet og dybde i smagen, som jeg ikke har
oplevet man kan opnå med gær. Der er mange der er tilbageholdende overfor at
kaste sig ud i at bage med surdej. Men det er lige så nemt som med gær, når man
bare ved hvad surdejen kan lide og hvad den ikke kan lide. Brødene kan blive
lige så lækre og luftige som brød lavet med gær, hvis de bare får tid til det.
Det her er min opskrift på et helt fantastisk brød bagt med surdej. Man kan
selvfølgelig variere mel typerne og sødemidler alt efter smag og behag.
Abonner på:
Opslag (Atom)








