De fleste kender sikkert lemoncurd fra tilbudsglas i Netto.
Det var i hvert fald sådan, at jeg stiftede bekendtskab med det. Lemon curd er,
i hvert fald, i mit tilfælde, stærkt vanedannende. Når man så har en ustabil
forsyningslinie der er afhængig af Nettos velvilje, er der jo ikke andet for
end at lave det selv. Det er heldigvis ret nemt, og man kan selv eksperimentere
med smagen.
For nylig så jeg et program fra River Cottage, hvor de havde
tilsat æble til deres lemon curd. Det lød mega lækkert og skulle bare prøves.
Så ud til komfuret og i gang. Resultatet blev helt fantastisk, hvis jeg selv
skal sige det. Det kunne sagtens gå hen og blive den nye favorit i huset. Den
friske syrlighed fra lemon curden, klæder de fleste ting rigtig godt. Man skal
ikke begrænse sig til at bruge det som pålæg til morgenbordet eller
eftermiddagste med scones. Prøv det også rørt med flødeskum som fyld i lagkager
eller pandekager. Brug denne her med æble sammen med æblegrøden i en gammeldags
æblekage. Men opdager hurtigt at det har mange anvendelses muligheder, hvis man
begynder at eksperimentere lidt.
