- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

Viser opslag med etiketten rugbrød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rugbrød. Vis alle opslag

torsdag den 31. januar 2013

Rugbrød - mine bedste eksperimenter


De seneste par måneder har jeg eksperimenteret meget med vores rugbrød. Jeg har i lidt over et år bagt alt vores rugbrød selv og har fået en rutine nu, hvor jeg har overskud til at prøve nye ting af. Jeg er især blevet glad for at putte forskellige grøntsager, tørret og frisk frugt i. Rugbrødene holder sig længere friske og får en dejlig saftig krumme. Smagen kan varieres rigtig meget, alt efter hvilke frugter og grøntsager man vælger. Her er nogle af mine bedste resultater. Jeg brugte min standartopskrift, men erfarede at den kunne holde til mere rugmel. Jeg har brugt min grundopskrift og arbejdet ud fra den. Jeg tilsætter dog mindre hvedemel, fx undlader jeg helt at komme hvedemel i på andendagen og bruger tilsvarende mere rugmel. 

fredag den 4. maj 2012

Rugbrød med ostevalle og grøn the



Jeg har leget lidt med min rugbrødsopskrift og resultatet blev faktisk rigtig godt, det er heller ikke de helt store forandringer,  og kloge hoveder vil opdage, at denne opskrift til forveksling ligner min anden rugbrødsopskrift, jeg har bare leget lidt med alternative væsker. Da vi selv laver ost, synes jeg det kunne være sjovt, at bruge vallen. Desuden havde jeg en hel kande the til overs fra et møde, så det tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne bruge i stedet for øl, som jeg ikke havde nogen af..

mandag den 13. februar 2012

Surdejsrugbrød

Først og fremmest vil jeg sige, at det at bage rugbrød ikke behøver at være særlig besværligt. Det kræver bare planlægning. Selve arbejdsdelen er ikke særlig krævende, jeg bruger ca. 10 min på dag 1. og måske 20 min på dag to. Det besværlige er, at dejen skal hæve længe af to omgange og bage forholdsvist længe, og det kræver selvfølgelig, at man er hjemme. Men man skal ikke hænge sig så meget i hævetiderne. Jeg har ofte ladet min dej forhæve i under 12 timer og efterhæve i mere eller mindre end 6 timer, hvis det har passet bedre ind i mine planer. Men når det er sagt, så skal rugbrødet hæve længe, for at udvikle sin smag og luftbobler. Jeg vil sige mindst 10 timer.
Jeg havde længe kæmpet med, at finde en god opskrift på et surdejsrugbrød.
Jeg prøvede en del opskrifter af, tilpasset dem og prøvede dem igen. Ofte blev brødet alt for klæg og lige meget hvor længe jeg bagte dem og hvor mange huller jeg prikkede, var og blev de klæge. Mange rugbrød er røget direkte i skraldespanden på den konto.
Endelig fandt jeg en opskrift, hvor brødet ikke blev alt for klægt. Jeg fandt den i Politikens nye bagebog, men portionsstørrelsen passede slet ikke til de forme jeg havde, så jeg måtte igen i gang med at tilpasse og opskriften var stadig ikke helt som jeg ønskede, så forholdene måtte jeg også ændre lidt på.
Her er min endelige opskrift på surdejsrugbrød efter mit hjerte: