- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

Viser opslag med etiketten chili. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chili. Vis alle opslag

onsdag den 11. september 2013

Mirabellerelish med løg og chili


Vi har rigtig mange mirabelletræer i grønne områder og langs stierne i den by vi bor i. Langt de fleste falder til jorden og går til spilde, men i år fik jeg lavet noget rigtig lækkert af nogen af dem. Vi har virkelig meget hjemmesyltet marmelade stående, så jeg ville lave noget chutney eller relish af dem i stedet. Derfor blev det vil mirabellerelish, men man vil også kunne bruge denne opskrift med blommer. Den er stærk, sød og syrlig på en gang og så er den virkelig nem at lave. Reslishen er rigtig godt tilbehør til en god bøf, men kan også i stedet for mangochutney til karryretterne.

fredag den 31. august 2012

Quesadilla med tomat og chili



Nogen gange gider jeg bare ikke spise rugbrød til aftensmad. Det gælder specielt i weekenden. Denne hurtige snack er bare perfekt til en doven lørdag, hvor man har brug for lidt ekstra krydderi. Denne opskrift er til en portion, gang op, hvis du har en god appetit, eller hvis du skal brødføde flere.

mandag den 21. maj 2012

Falafler - sprøde udenpå, bløde inden i



Jeg har, siden jeg første gang stødte på falafelen hos den lokale shawarmapusher, været solgt. Jeg elsker denne lille friturestegte godbid og derfor skulle vi selvfølgelig også prøve at lave dem selv. Jeg har tidligere forsøgt at fremstille dem, men jeg har brugt opskrifter, der ikke virkede og har heller ikke haft en frituregryde. Derfor er de faldet fra hinanden og blevet til falafel-smulder i processen. Dette har fået mig til at give op og tænke, at det nok kun var shawarmamanden, der kunne lave dem. Denne tanke har faktisk fulgt mig, indtil Ulrik læste at man skal bruge kikærter, der ikke er kogt til blandingen. Dette har der ellers stået i alle de opskrifter jeg har forsøgt mig med! Derfor turde jeg prøve igen og tænk sig, det løste problemet. Falafelbollerne blev pænt samlet og jeg fik fremstillet den fineste portion lækre falafler – sprøde udenpå og dejlig luftige og bløde inden i. Meget bedre end den frosne variant, man får hos de fleste shawarma steder.

fredag den 18. maj 2012

Chili som hos shawarma manden


Da jeg var yngre besøgte jeg ret ofte de forskellige shawarma steder i København. Jeg forelskede mig temmelig hurtigt i deres chili som man fik til de forskellige retter. Jeg besluttede mig for at prøve at lave det selv, da det jo virkede fantastisk til nærmest alt. Jeg startede med bare at blende en bunke røde chilier, men det gav slet ikke samme resultat. Gennembruddet kom en sen aften, da jeg mens jeg ventede på min mad, så min lokale shawarma pusher lave en ny portion. Han brugte tomat koncentrat som basis for det. Hurra, nu var min lykke gjort og jeg kunne producere det i uanede mængder. Det gjorde jeg så, og kom det på og i stort set alt. I løbet af årene har jeg raffineret min opskrift. Den har mere eller mindre været i konstant udvikling, og vil sikkert blive ved med at være det længe endnu. Men her er den som den ser ud nu. Man kan bruge det til enormt mange ting. Nogle eksempler som jeg bruger det til er selvfølgelig at spise det til shawarma eller på pizza. Men også at komme det i en hjemmelavet mayonnaise, så den får en lækker chilismag. Eller i stedet for tomatkoncentrat når jeg laver kødsauce. Hvis man er meget eventyrs lysten kan man også bruge det i stedet for tomatsauce, når man laver hjemmelavede pizzaer. Mulighederne er nærmest uendelige :).

lørdag den 12. maj 2012

Cheese tops


Når vi endelig tager på McD, er det ubetinget bedste de har deres chili cheese top coinoffer. Nu kommer vi ikke ret tit på McD, så det er oplagt at forsøge det selv. Jeg har lavet 2 varianter her, en med en god røget skinke og en med syltede jalapenos. De blev begge virkelig gode, og var overraskende nemme at lave. De er fantastiske med en kold øl eller som tilbehør til en amerikansk grillfest. Jeg vil helt sikkert lave dem igen snart, og prøve med andre variationer. Kun fantasien sætter grænser. Hvis det er godt med ost, er jeg sikker på at det vil egne sig fortræffeligt i cheese tops.

søndag den 29. april 2012

Oksekød med gochujang og peanuts


Det er efterhånden ret mange år siden en af mine venner præsenterede mig for gochujang. Siden da har jeg nærmest været helt afhængig af det. Gochujang er en koreansk chilipasta, der indeholder bl.a. chili, sojabønne og klistret ris. Det har så gæret sammen i optil et år. Den har en hel unik smag og bruges ofte i det koreanske køkken. Jeg plejer at købe det hos Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade i København, og har altid et glas af det herhjemme. Det kan både bruges til gryderetter og supper eller til at lave en sauce til stegt kød. I dag brugte jeg det med en rest af noget okseklump vi havde herhjemme og resterne af en pose peanuts vi havde.

mandag den 20. februar 2012

Chili con carne med mangosalsa og tortillas

Chili con carne er en af de retter, jeg har lavet ofte hele mit voksenliv. Jeg har altid et par portioner i fryseren, til de dage hvor man ikke lige kan overskue at lave mad. Det er en ret som, i hvert fald, i min udgave konstant udvikler sig og kan varieres alt efter hvad man lige har tilgængeligt i køkkenet. Man kan både bruge hakkekød eller hele stykker, og man kan variere hvilken typer bønner man bruger. Hvis man søger lidt på nettet kan man tydeligt se, at det er en ret der kan varieres i det uendelige. Stort set hver kok har sin egen opskrift på den bedste chili. Her kommer min.