- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

Viser opslag med etiketten nordafrikansk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nordafrikansk. Vis alle opslag

torsdag den 8. marts 2012

Marokkanske syltede citroner


Vi elsker marokkansk mad herhjemme, og i rigtig mange af retterne indgår der saltsyltede citroner. De smager fantastisk, bliver utroligt parfumerede og kan simpelt hen ikke undlades, eller erstattes. De er også rigtig nemme at lave, men man dog skal planlægge det, for de skal syltes i en måned, før man kan bruge af dem. Det er kun citronskallen man bruger, citronkødet skrabes af og smides væk. Jeg har prøvet at smage på det, og det er helt uspiseligt. Skallen der i mod bliver næsten lederagtig, smager friskt, surt og salt, men har helt mistet den bitterhed, som citronskal ellers har.


søndag den 19. februar 2012

Tunesiske kaffebrød

Lynne er helt vild med tunesiske kaffebrød. Vores lokale bager laver dem, men da vi selv bager al vores brød, er der længere og længere i mellem vores besøg der. Hver gang vi kører forbi, og ser dem sukker hun længselsfuldt. Derfor tænkte jeg at jeg ville lave dem til hende i dag. Min datter og jeg stod tidligt op som sædvanligt, mens Lynne og sønnen sov længe. De er nemme at lave, og jeg synes det er enormt hyggeligt at gå og lave dem sammen med datteren. Hun elsker at være med til at bage, men er af den utålmodige overbevisning og vil smage på alt. Og jeg kan godt forstå hende. De er smager fantastisk godt og er utrolig gode, sådan en søndag morgen til en kop frisk ristet kaffe.

lørdag den 18. februar 2012

Tunesisk mandelkage med sirup af citrusfrugter

Jeg nyder enormt meget at bage kager. Specielt når de er så nemme at man bare kan gå stress frit og hygge sig med det. Efter at have set en opskrift på en marokkansk appelsinkage på Dronningemad, kom jeg i tanke om en tunesisk mandelkage, som jeg ikke har bagt længe. Den er fantastisk saftig og svampet og har en vidunderlig syrlighed fra citrusfrugter. Mandler giver kagen lidt bid, selv om en er så blød at den smelter på tungen. Kagen er enormt nem at lave, og kræver et minimum af arbejde og giver et maksimum af smag.