Denne her opskrift på cupcakes er rigtig god at bruge som
basis, hvis man har lyst til at eksperimentere. Man kan variere frostingen
efter smag og behag. Derudover er det nemt at tilsætte noget ekstra til dejen i
form af frugt, nødder eller hakket chokolade. Jeg havde lyst til at prøve at
lave cremefyld og synes at chokolade frosting passer godt til det. Jeg brugte
både kakaopulver og smeltet chokolade til frostingen, da jeg synes det giver en
dyb og kraftig chokoladesmag. Cremen lavede jeg selv, men hvis man ikke har
overskud til det er jeg sikker på at det også virker med andet. Man kan for
eksempel prøve at komme noget godt syltetøj i dem eller bare helt lade være med
at fylde dem. Der er så mange forskellige muligheder når man laver cupcakes, at
jeg faktisk ikke rigtig har en favorit slags. Det kommer helt an på hvad jeg er
i humør til. Har du en favorit cupcake? Så må du gerne skrive i
kommentarfeltet, da jeg altid er ude efter nye ideer at prøve af.
- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.
God appetit
Lynne og Ulrik
Viser opslag med etiketten creme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten creme. Vis alle opslag
mandag den 25. marts 2013
søndag den 15. april 2012
Othellolagkage
Da Lily havde fødselsdag ville hun have en lagkage. Det
synes jeg sådan set var meget rimeligt, så det var ellers bare at komme i
sving. Denne her er næsten altid den, jeg ender med at lave, når vi skal bruge
en lagkage. Den er hurtig og nem at lave, og hvis man bruger gode ingredienser
smager den helt fantastisk.
torsdag den 1. marts 2012
Lemon curd med æble
De fleste kender sikkert lemoncurd fra tilbudsglas i Netto.
Det var i hvert fald sådan, at jeg stiftede bekendtskab med det. Lemon curd er,
i hvert fald, i mit tilfælde, stærkt vanedannende. Når man så har en ustabil
forsyningslinie der er afhængig af Nettos velvilje, er der jo ikke andet for
end at lave det selv. Det er heldigvis ret nemt, og man kan selv eksperimentere
med smagen.
For nylig så jeg et program fra River Cottage, hvor de havde
tilsat æble til deres lemon curd. Det lød mega lækkert og skulle bare prøves.
Så ud til komfuret og i gang. Resultatet blev helt fantastisk, hvis jeg selv
skal sige det. Det kunne sagtens gå hen og blive den nye favorit i huset. Den
friske syrlighed fra lemon curden, klæder de fleste ting rigtig godt. Man skal
ikke begrænse sig til at bruge det som pålæg til morgenbordet eller
eftermiddagste med scones. Prøv det også rørt med flødeskum som fyld i lagkager
eller pandekager. Brug denne her med æble sammen med æblegrøden i en gammeldags
æblekage. Men opdager hurtigt at det har mange anvendelses muligheder, hvis man
begynder at eksperimentere lidt.
Abonner på:
Opslag (Atom)

