- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

Viser opslag med etiketten sundt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundt. Vis alle opslag

fredag den 22. februar 2013

Spiring af linser


Jeg har opdaget en ny ting. Spiring. Tænk sig, at en pose tørre linser, bønner, solsikkekerner eller brune ris kan spire og transformere sig til en helt anden ingrediens. Smagen ændres betydeligt og vores evne til at optage næringsstofferne stiger markant. Det er altså både sundt og sjovt. Desuden har det bragt et tidligt forår til min vindueskarm, der nu har glas med grønne spirer stående. Processen er enkel, men kræver at man er hjemme til at passe den. De skal nemlig skylles grundigt et par gange om dagen, men det kommer vi til.
Jeg har altid været glad for bønnespirer og disse spirerede linser smager næsten lige som dem. Hver bælgfrugt har sin smag, tørret som spiret og det gælder bare om at udnytte de forskellige smagsnuancer.