- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

Viser opslag med etiketten eksperimenter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eksperimenter. Vis alle opslag

torsdag den 31. januar 2013

Rugbrød - mine bedste eksperimenter


De seneste par måneder har jeg eksperimenteret meget med vores rugbrød. Jeg har i lidt over et år bagt alt vores rugbrød selv og har fået en rutine nu, hvor jeg har overskud til at prøve nye ting af. Jeg er især blevet glad for at putte forskellige grøntsager, tørret og frisk frugt i. Rugbrødene holder sig længere friske og får en dejlig saftig krumme. Smagen kan varieres rigtig meget, alt efter hvilke frugter og grøntsager man vælger. Her er nogle af mine bedste resultater. Jeg brugte min standartopskrift, men erfarede at den kunne holde til mere rugmel. Jeg har brugt min grundopskrift og arbejdet ud fra den. Jeg tilsætter dog mindre hvedemel, fx undlader jeg helt at komme hvedemel i på andendagen og bruger tilsvarende mere rugmel.