Noget af det første der kan spises fra min have er rabarber.
I år har jeg forsøgt mig med en marmelade og den er bare blevet mega god.
Sidste år fik jeg en rabarber mojito og da vores mynte vokser lige ved siden af
rabarberen kom jeg i tanker om den. Jeg synes mynten klæder rabarberen virkelig
godt. Denne marmelade passer rigtig godt til en stærk ost, men er også god på
en bid brød. Den vil sikkert også være godt tilbehør til et godt stykke lam.
350 g frisk rabarber
1 stort æble
350 g sukker
2 spsk. vand
saften fra ½ citron
1 lille håndfuld friske mynteblade
1 stort æble
350 g sukker
2 spsk. vand
saften fra ½ citron
1 lille håndfuld friske mynteblade
Skær rabarber og æble i mindre stykker, læg dem i en gryde
og drys sukkeren over. Tilsæt vand og citron og lad det stå et par timer. Så
trækkes vandet ud af rabarberen. Kog frugten til både æble og rabarber er mør.
Jeg skulle lige putte børn i mens og fik ikke skruet ned, så det kogte en del
over. Jeg mistede en del væde på den måde, så nu er min marmelade meget fast.
Til slut tilsættes fintsnittede mynteblade og evt. en lille sjat atamon, hvis
du er bange for holdbarheden. Denne portion er meget lille, så jeg har ikke
tilsat noget denne gang, da jeg regner med at få det spist, før det bliver
dårligt. Jeg er meget imponeret over smagen, den er virkelig frisk og dufter af
mynte. I smagen står rabarberen mest frem i starten, hvor mynten slår til i
eftersmagen. Jeg håber du har lyst til at prøve denne opskrift og skriv gerne
hvad du synes om den, hvis du prøver den.
Bom, jeg skal da vist i gang .. elsker rabarber :)
SvarSletKogetiden? Hvis man ikke skal putte børn😅
SvarSlet