Vi købte en hel laks i går og skar en del bøffer af den. Halestykkerne delte vi mellem os, Ulrik er i gang med at koldryge sit og jeg sukkersyltede mit.
Sukkersyltning af laks er utrolig nemt og hurtigt.
1 spsk. salt pr. 500 g fisk
1 spsk. sukker pr. 500 g fisk
Peber efter smag - jeg brugte en del szechuan peber og en del rosenpeber.
Andre krydderrier efter smag - jeg brugte korianderfrø
Da jeg brugte hele peberkorn og korianderfrø, kværnede jeg først dem i en kaffekværn. Kan også sagtens gøres i en morter, jeg er bare doven.
Derefter blandede jeg de knuste krydderier med salt og sukker. Strøede blandingen ud over laksestykket med lind hånd. Puttede laksen i en pose, klemme på og i køleskabet natten over. Man kan med fordel lægge noget ovenpå, så laksen bliver presset en anelse.
Den kan holde sig en uges tid i køleskab, men så længe får den nok ikke lov at blive liggende her :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar