Forleden dag havde jeg vildt meget lyst til rispapirruller. De er så nemme og billige at lave og er også en dejlig frisk ret. Vi havde noget koldrøget laks, som jeg tænkte ville gøre sig rigtig godt i rullerne og desuden havde vi en stor mængde hvidkålsalat, der skulle bruges. Vi hader at smide mad ud og den knasende sprøde salat var et rigtig godt kompliment til laksen.
Du skal bruge:
Rispapirruller
Koldrøget laks
Hvidkålsalat eller anden sprød salat
1 moden avokado
Sesamfrø
Soja og sød chilisauce til dip
Fugt et rispapir af gangen under den lunkne hane. De skal bare lige gøres våde. Læg papiret på en tallerken og læg fyldet ca. på midten.
Fold siderne og bunden ind over fyldet.
Rul stramt, næsten som sushi.
Værsgo at spis, dyp gerne i soja og sød chilisauce. Mine børn får ketchup og man kan også bruge misodip eller andre asiatiske dipsaucer. Jeg synes det er lækkert som frokost, forret eller et fuldt middagsmåltid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar