- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

lørdag den 21. april 2012

Pæretærte med mazarin og mandler


Egentlig foretrækker jeg at lave det meste selv. Men denne tærte har jeg lavet med pærer fra en dåse. Jeg synes at madlavning handler meget om at hygge sig med det og at nyde processen. Ind i mellem bliver tingene altså bare nemmere ved at tage genveje. Hvis man lige ligger inde med en bunke friske pærer er det jo oplagt at sylte dem selv, men den virker rigtig godt med pærerne fra dåsen.


Opskrift
1 portion mørdej + 75 g mandler kværnet til mel
300 g marcipan
200 g sukker
140 g smør
4 æg
1 dåse syltede pærer
50 g mandelflager
50 g mørk chokolade

Start med at lave mørdejen, men erstat 75 g af melet med mandelmel. Lad den hvile 15 minutter i køleskabet, inden du ruller den ud. Til denne opskrift behøver man ikke for bage bunden, så mens den hviler, kan du gå i gang med mazarinmassen. Marcipan, sukker, smør og æggene piskes sammen til det er en jævn og glat masse. Når du har rullet bunden ud, fordeles mazarinmassen i den. Herefter drænes pærerne og de lægges ovenpå mazarinmassen. Det er vigtigt at dræne dem godt, og evt. tørre dem på et stykke køkkenrulle, da for meget væde kan forlænge bagetiden væsentligt. Tryk pærerne lidt ned i mazarinmassen. Drys herefter mandelflagerne ud over tærten. Kom den i en forvarmet ovn ved 180° i cirka 35 minutter. Bagetiden kan variere afhængig af ovn, så første gang du laver den skal du følge med. Mazarinmassen skal være færdigbagt i midten af tærten inden du tager den ud. Når tærten er færdig tages den ud og sættes til at køle af. I mens smeltes chokoladen til at pynte tærten med. Pynt tærten med den smeltede chokolade på din foretrukne måde.

4 kommentarer:

  1. Den ene lækre tærte efter den anden - gad vide om jeg kan bruge "rå" pærer når de er godt modne? Det er virkelig en masse skønne ting i den tærte - kan næsten mærke hvordan hoftemålet vokser, blot ved at læse om den.
    V.h. Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Heb charlotte tak for din kommentar. Du kan sagtens bruge rå pærer. Jeg ville skære dem i skiver på langs og så lægge dem i et fint viftemønster ovenpå mazarinen.
      mvh
      Ulrik

      Slet
  2. Nøj! Den ser vildt god ud! Meget smuk og indbydende tærte :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar. Jeg var ikke selv helt tilfreds med billedet, men tærten var spist da jeg fik set på det :). Så jeg er rigtig glad for at du kunne lide det alligevel.
      m.v.h.
      Ulrik

      Slet