Jeg elsker bagt butternut squash. Når de bliver bagt, bliver
de helt bløde og lækre. Nærmest som en kartoffelmos, men uden at blive tunge.
De kan krydres på utrolig mange måder og er enormt gode til at tage i mod smag, samtidig med at det er en meget nem opskrift.
De er fantastiske som tilbehør til grill retter og ender tit på bordet
herhjemme. Denne gang har jeg lavet dem i ovn, men de kan ligeså godt lægges
med grillen, hvis den alligevel er i brug.
Spisekammeret
- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.
God appetit
Lynne og Ulrik
tirsdag den 21. maj 2013
fredag den 17. maj 2013
Linsesuppe med spinat
Jeg må indrømme, at vores projekt med at spise mere
vegetarisk, er gået lidt i stå. Vi har ikke fået det nok ind på rygraden til at
det virker, når vi i vores hverdag skifter fokus. Den sidste tid har vi stort
set være i haven, fra vi kom hjem fra arbejde, til børnene skulle puttes.
Derfor har der ikke været meget tid til madlavningen. I sidste uge, fik jeg dog
lavet denne suppe. Den blev rigtig vellykket. Datteren, som bestemt ikke er
kræsen spise en del, men sønnen ville ikke rigtig have noget. Det havde jeg nu
heller ikke regnet med. Han er svær at få til at spise nye ting. Jeg har fundet
opskriften i Veg Everyday og kun lavet lidt om på den.
mandag den 13. maj 2013
Restemad - Tortilla med svinekam
Mine unger er meget glade for flæskesvær, så det er rimelig
ofte at vi ender med en rest flæskesteg. Denne her ret er helt fantastisk til
at få brugt de sidste rester af en steg. Jeg har tit oplevet at en svinekam,
der har stået i køleskabet i et par dage bliver lidt tør og trist. Derfor synes
jeg den er enormt velegnet til denne ret, da saucen liver den godt op igen. Det
er også nemt at få brugt de sidste par grøntsager man har, da stort set alle
grøntsager egner sig i saucen. Det er en ret vi bruger ganske ofte, for at få at
undgå madspild. Det er stort set kun fantasien der sætter grænser for den.
fredag den 10. maj 2013
Lun salat med to slags kål
Jeg er begyndt at eksperimentere en del med grønsagsretter
og salater på det sidste. Det går ikke altid lige godt, men denne lune salat
sad lige i øjet. Jeg måtte faktisk lave den igen efter et par dage, fordi den
smagte mig så godt. Og så er den oven i købet knaldhamrende sund.
tirsdag den 7. maj 2013
Pizza med pulled pork og pepperoni
Jeg oplever tit, at når vi har lavet pulled pork at vi ender
med en del rester. Derfor prøver jeg ofte at finde nye måder at bruge det på,
så vi undgår madspild. Jeg kan rigtig godt lide at forvandle rester til en helt
anden smagsoplevelse, end den originale ret. Derfor ville jeg prøve at lave en
pizza med pulled pork. Jeg valgte også at komme pepperoni på bare fordi jeg
godt kan lide det. Hvis jeg selv skal sige det blev den faktisk rigtig god. Det
er i hvert fald ikke sidste gang jeg bruger rester af pulled pork på den måde.
lørdag den 4. maj 2013
Financiers - franske mandelkager
Jeg er ret vild med de her franske mandelkager. Jeg bager
dem som regel i muffinsforme, da jeg ikke har rigtige financier forme. Men det
smager de jo ikke mindre godt af. De bliver lidt seje og sprøde udenpå og
dejligt bløde og lækre inden i. Marcipanen understreger mandelsmagen rigtig
godt og giver kagerne en lækker klæghed. Hvis man vil, kan man også nemt
konvertere dem til en cupcake ved at komme en frosting oven på. Det fungerer altså også ret godt. Jeg har valgt
at lave 2 varianter denne gang. En med æblestykker og en med sveske. Andre frugter er også rigtig lækkert til dem specielt de lidt mere syrlige, så det er virkelig en kage man kan sætte sit
eget personlige præg på. Hvis man har rabarber, kan det bestemt anbefales at prøve kagerne med dem.
onsdag den 1. maj 2013
Lagkage med jordbær og chokolade
Da Lily havde fødselsdag proklamerede hun stolt, at hun ville have en hjerteformet lagkage, der var lyserød. Så jeg måtte i gang med at bruge fondant til at dække den med. Det er ikke noget jeg har gjort det meget i før, så det var helt klart en læringsproces for mig. Jeg valgte at bruge en italiensk marengs smørcreme (IMBC) til at smøre kagen op med, da jeg synes det giver en bedre konsistens og smag. Hvis man ikke har lyst til at bruge fondant til at pynte med, kan man enten bruge marcipan eller lave den som en helt almindelig lagkage.
Abonner på:
Indlæg (Atom)






