Så længe jeg kan huske, har jeg elsket spaghetti carbonara, men efterhånden som jeg er blevet ældre og specielt efter jeg har fået børn, synes jeg at retten mangler grøntsager. Derfor har jeg eksperimenteret med at tilsætte forskellige ting til retten. Jeg ved godt at puritanere vil korse sig over dette og mange italienske mødre vil vende sig i deres grave, men jeg synes det højner retten.
I en længere periode brugte jeg svampe, men da svampe har en umamismag – ligesom kød, så gav det ikke meget nyt til carbonaraen.
For nylig prøvede jeg med courgetter og det blev jeg straks vild med. Det komplimenterer det fede fra fløden, osten og baconen rigtig godt. Når nu vi lige har lavet vores første hjemmelavede bacon, synes carbonara som det perfekte valg til at prøve at bruge den i en ret. Resultatet blev ret godt, hvis jeg skal sige det selv.
Baconen, der har en god sejhed, bliver dejligt sprød og selvom røgsmagen er tydelig bliver den hverken dominerende eller for skarp. Så med andre ord, så når retten et nyt toppunkt for mig med vores hjemmelavede bacon. (Den kan selvfølgelig stadig godt laves med industrielt fremstillet bacon, bare ikke her i huset.)I en længere periode brugte jeg svampe, men da svampe har en umamismag – ligesom kød, så gav det ikke meget nyt til carbonaraen.
For nylig prøvede jeg med courgetter og det blev jeg straks vild med. Det komplimenterer det fede fra fløden, osten og baconen rigtig godt. Når nu vi lige har lavet vores første hjemmelavede bacon, synes carbonara som det perfekte valg til at prøve at bruge den i en ret. Resultatet blev ret godt, hvis jeg skal sige det selv.
Opskrift:
400 g spaghetti
250 g god bacon
En courgette
1 dl. Fløde
4 æggeblommer
1 -2 gode håndfulde revet parmesan
Salt
Peber
Skær baconen i tern og steg den sprød, tag den af panden når den er klar. Mens baconen steges sættes vand over til pasta. Det er vigtigt, at man ikke bruger frisk pasta, da man ikke kan koge den al’ dente, som den skal i denne ret.
Kog pastaen i rigeligt vand med en god skefuld salt, mens courgetterne, der skal skæres i mundrette stykker, og saucen gøres klar: æggeblommer, fløde, parmesan og peber røres sammen. Courgetterne steges i samme pande som baconen og krydres med salt og peber. Det skal være middel høj varme, da de gerne må nå at tage en smule farve.
Når pastaen er kogt al’ dente hældes den sammen med bacon og courgetter på panden og det hele varmes igennem. Sluk for varmen og hæld saucen over. Nu skal det røres godt igennem. Varmen fra pasta, bacon og courgetter tilbereder ægget (er man bange for salmonella, bruges pasteuriserede æggeblommer) og tykner saucen.
Pynt med persille og revet parmesan – spis mens den er rygende varm!
Lidt historie om retten fra wiki: Som det er tilfældet med de fleste traditionelle opskrifter, er rettens oprindelse svær at stadfæste, og der knytter sig mange legender dertil. Oprindelsen dateres ofte tilbage til Romerrigets tid. Da rettens navn tilsyneladende er afledt af det italienske ord carbone, der betyder trækul eller kul, fremstilles retten ofte som et af de måltider, som de italienske trækulsarbejdere fik serveret, mens andre hævder, at retten oprindelig blev lavet over trækul. Derudover er der andre, som anslår, at benævnelsen skyldes, at de små stykker bacon og peber i retten ligner små stykker trækul. Der er såmænd forslag nok, og som nogle hævder kunne det også være en ret, som blev opfundet af de italienske carbonari (der betyder kulmændene eller kulselskabet), medlemmer af et hemmeligt italiensk selskab eller en hemmelig italiensk loge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar