Drømmekage er
en af de kager jeg er vokset op med. Min mor lavede den rigtig ofte. Det her er
hendes opskrift, som jeg tror hun har klippet ud af siden på en pakke mel for
ganske mange år siden. Uanset hvor den kommer fra elsker jeg denne kage. Den er
let og luftig og fyldet er vidunderligt klistret med en fantastisk smag af
kokos og karamel. Den holder sig utrolig godt i fryseren, så vi har altid et
par stykker på frost i tilfælde af at vi få gæster eller bare selv har lyst til
lidt kage en aften.
Opskrift Dej: (passer til en 30*40 cm bradepande)
4 æg
300 g sukker
250 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
2 dl mælk
50 g smør
Opskrift Fyld:
125 g smør
100 g kokosmel
250 g mørk farin
½ dl mælk
4 æg
300 g sukker
250 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
2 dl mælk
50 g smør
Opskrift Fyld:
125 g smør
100 g kokosmel
250 g mørk farin
½ dl mælk
Til dejen
starter man med at komme mælk og smør i en gryde ved middel varme. Æggene og
sukkeret piskes lyst og skummende. Vend de tørre ingredienser i og sørg for at
der ikke er tørre klumper i dejen. Når smørret er smeltet i mælken kommes
væsken i dejen og det hele røres igennem til det er en ensartet masse. Kom
dejen i en smurt bradepande og bag den i en forvarmet ovn på 200° i cirka 20
minutter. Kagen skal være gyldenbrun på toppen og være blevet fast. I mens
kagen bager blandes alle ingredienserne til fyldet i en gryde og koges sammen.
Det skal koge igennem og tykne lidt, men ikke brænde på. Når kagen er bagt
færdig tages den ud og ovnen skrues op til 225°. Fordel det sammenkogte fyld på
kagen og stil den tilbage i den varme ovn i 5 minutter. Fyldet skal boble over
det hele oven på kagen. Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar