Jeg er helt vild med amerikanske cookies. Efter min mening
slår de de danske småkager hver gang. Ikke fordi jeg ikke kan lide danske
småkager. Jeg er bare fuldstændig vild med den konsistens som gode amerikanske
cookies har. Knasende udenpå og bløde og seje inden i. De er ret nemme og
hurtige at lave og holder sig rigtig godt i en lufttæt beholder i flere dage.
Hvis de altså får lov til at ligge så længe.
Opskrift (ca. 24
styk)
400 g mel
2½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt
350 g smør
150 g brun farin
300 g hvidt sukker
2 store æg
2 tsk vaniljeekstrakt
1 tsk. vaniljepulver
100 g mørk chokolade
80 g hvid chokolade
Start med at blande mel, bagepulver, salt og vaniljepulver
sammen. Pisk herefter smørret sammen med al sukkeret i en anden skål, til det
er blødt og luftigt. Kom æggene i skålen med smørret og pisk efter hver gang
til det er en homogen masse. Til sidst kommes vaniljeekstrakten i og det hele
piskes sammen igen. Vend melet i smørblandingen med en dejskraber og sørg for
at al melet er blevet absorberet, så der ikke er nogen tørre pletter. Stil
dejen på køl i en times tid. Når dejen har hvilet tændes ovnen på 175°. Mens
den varmer på trilles den kolde dej til kugler på cirka 3 cm. i diameter. Læg
dem på en bageplade der er beklædt med bagepapir med 6 cm. mellemrum, da de
flyder ret meget ud. Bag dem i den varme ovn i cirka 12 minutter til de er
gyldne i kanten, men stadig lidt bløde i midten og vend gerne pladen halvvejs
igennem, så de bliver ensartet bagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar