- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

fredag den 28. september 2012

Ærtesuppe med mynte



Et af de tiltag, der virkelig er begyndt at slå igennem herhjemme er ideen om flere supper. Ulrik har virkelig været modstander af supper. Tidligere når jeg foreslog suppe, var svaret et rungende nej. Sådan er det ikke længere. I takt med at vi har indført flere vegetardage om ugen har vi virkelig fået øjnene op for suppe. De kan varieres i det uendelige og selv lidt halvkedelige grøntsager, der har været glemt en dag eller to for længe nederst i grøntsagsskuffen kan blive genoplivet i en suppe. Bare man giver det tid nok og kæler lidt for det kan en suppe få en utrolig dyb og lækker smag. Denne suppe er dog baseret på frosne ærter og er klassisk.

Opskrift:
1 lille løg
1 porre
1 spsk. smør
250 g ærter
1 l hønseboullion 
1 lille håndfuld mynteblade
salt og friskkværnet peber
creme fraiche til at komme på toppen

Skyld og skær porren i fine skiver. Pil og hak løget. Svits porre og løg i ca. 5 min. til løget bliver klart. Hæld boullion i gryden og tilsæt ærterne. lad det koge til ærterne er møre. Hak til sidst mynten fint og tilsæt den det sidste minuts tid. Brug en stavblender til at blende suppen, til den bliver glat og cremet. Smag til med salt og peber. Server med en skefuld creme fraiche. Suppen er god både kold og varm. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar