Da Lily havde fødselsdag ville hun have en lagkage. Det
synes jeg sådan set var meget rimeligt, så det var ellers bare at komme i
sving. Denne her er næsten altid den, jeg ender med at lave, når vi skal bruge
en lagkage. Den er hurtig og nem at lave, og hvis man bruger gode ingredienser
smager den helt fantastisk.
Opskrift
1 portion lagkagebunde
1 portion kagecreme
3 dl. Piskefløde
200 g.
hindbærmarmelade
100 g. makroner
Opskrift Glasur
2 æggehvider
50 g kakaopulver
100 g flormelis
Opskrift Marcipanpynt
200 g marcipan
2 spsk. Glukosesirup
Flormelis
Til cremen piskes 2 dl. Piskefløde til skum. Kagecremen
piskes lige igennem hurtigt for at sikre at den er jævn, hvorefter flødeskummet
vendes i. Når lagkagen skal samles starter man med at smøre halvdelen af
marmeladen på den underste bund, hvorefter halvdelen af cremen fordeles ovenpå.
Smuldr halvdelen af makronerne ud over og læg det næste lag på. Gentag fordelingen
på denne. Læg til sidst det 3. lag på. Stil kagen til side og lad den trække
mens du laver resten. Til glasuren røres alle ingredienserne sammen, indtil det
er jævnt og glat. Fordel glasuren på kagen og lad det sætte sig. Det bliver
mere fast efter noget tid. I mens blandes ingredienserne til marcipanpyntet.
Der skal bruges nok flormelis til at marcipanen ikke er decideret klistret
mere. Når man opnår den rigtige konsistens rulles den ud i et tyndt bånd, der
lægges omkring kagen. Hvis man ikke kan få den til at sidde fast, kan man evt.
komme en lille smule flødeskum omkring kagen. Hvis man har noget marcipanmasse
til overs kan man også lave en rose eller lignende til pynt. Til sidst bruges
den resterende flødeskum til at sætte nogle pynte dutter.
Hvor ser den fantastisk ud! Hvem der dog bare hed Lily og havde fødselsdag... :)
SvarSletKH Maiken
Tusind tak for din kommentar. Den var også temmelig god hvis jeg nu selv skal sige
SletDet. Lily var i hvert fald meget tilfreds, hun spiste en del mere af den end hendes størrelse berettiger:-).
Mvh
Ulrik
Jeg står og skal lave 2 othellolagkager til oldemor, som på fredag bliver 91 år, men de skal bruges allerede om morgenen.
SvarSletKan den godt laves om aftenen før?
Og kan bundene bages allerede onsdag?
Endnu engang tak for dejlige opskrifter.
Mvh Sarah
Hej sarah, du kan sagtens lave den aftenen før. Vent dog med at komme marcipan og flødeskum på den til om morgenen. Du kan også sagtens lave bundene om onsdagen, du skal bare opbevare dem lufttæt. Du kan også godt lave grundcremen om onsdagen og så bare have den i køleskab til torsdag aften. Der kan du så piske den igennem og vende flødeskum i.
SletHeld og lykke med projektet.
Mvh
Ulrik
Hej Ulrik.
SvarSletTusinde tak for dit hurtige svar og tak for de gode forslag, nu ser det hele lige pludselig ikke så presset ud fredag morgen ;o).
Endnu engang tak. Glæder mig meget til at smage den. Skal lave 2 af dem og så 2 kager med hindbærmousse på nøddebund som oldemor elsker.
Mvh Sarah
Det var så lidt. Du er altid velkommen til at skrive og spørge. Det lyder meget lækkert med hindbærmoussen. Det er en heldig oldemor :).
SletSå fik jeg afprøvet denne opskrift, I kan se resultatet på min blog.
SvarSletTak for den fine opskrift og diverse fif. Det virkede bare :-)
Hej Linda
Sletmange tak for din kommentar. Sikken en flot kage du fik lavet. hvordan lavede du det grønne til din rose?
m.v.h.
Ulrik
Hej Ulrik
SletTak for det. Det grønne på rosen er lavet med en udstikker der hedder "calyx", som rosen sættes ovenpå og så folder du bladene op på siden. Håber du forstår hvad jeg mener. Calyx formen vil jeg bruge til f.eks. at lave en julestjerne med. Ellers må du lige sige til, så kan jeg sende dig et billede af udstikkeren.
/Linda
Hej Linda
SletTusind tak for svaret. Jeg forstår det helt fint. Nu skal jeg bare have fundet mig sådan en. Det ser nemlig super godt ud.
Mvh
Ulrik
Flot kage ☺️ den skal ikke smøres op med smør rene før man ruller marcipan bånd på?
SvarSlet