- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

torsdag den 12. april 2012

Banofie Pie - Banan når det er bedst!



Banoffieopien er blevet lidt af en klassiker hjemme hos os. Den er nem at lave, smager fantastisk og er dejlig syndig. Kombinationen af karamel, banan og chokolade er virkelig god og klæder en god kop kaffe.
Da jeg forleden skulle til noget komsammen med dem fra arbejdet og ikke havde vildt meget tid, faldt valget på bannofie.


Opskrift:
1 portion mørdej
4 bananer
1 dåse kondenceret mælk
30 g. smør
1 spsk. lys sirup
evt. et skvæt citronsaft
1/2 l. piskefløde
150 g. mørk chokolade

Bag mørdejen i 20 min. For at holde tærtedejens form er det en god ide, at bage dejen i 10-15 min. med enten nogle tørrede bønner, ris eller andet i bunden og derefter bage den færdig. Læg et stykke bagepapir i inden du hælder bønner eller andet i.
Når bunden er bagt, skal den køle af, før du samler tærten, så du skal førts gå i gang med resten, når den er bagt.
Fyld: Hæld den kondencerede mælk, smør, sirup og evt. citronsaft i en gryde og lad det varme langsomt op ved konstant omrøring. Massen skal tykne og få en lys karamelfarve. Lad massen køle lidt af og hæld den over tærtedejen. Herefter skæres bananerne i skiver og halvdelen lægges på karamelmassen. Nu laves en ganache af 100 g. mørk chokolade og 0,75 dl. piskefløde. Fløden koges op og hældes over chokoladen. Ganachen hældes over bananerne og skal køle af. Det er ikke traditionelt at putte ganache i, men jeg er en værre chokoladegris og derfor synes jeg det giver prikket over i'et. Pisk resten af fløden til flødeskum og pynt tærten. Fordel den anden halvdel af bananerne over flødeskummet, smelt den resterende chokolade, vi gør det i microovnen, du skal bare tage en ud en gang i mellem og røre, og pynt tærten ved at lade den varme chokolade løbe fra en ske over flødeskummet og voilá et styks banoffie pie!

4 kommentarer:

  1. For den da Lynne - syndig som bare pokker. Har aldrig hørt om den før, men er lagt i opskriftssamlingen - for øvrigt med andre af jeres skønne opskrifter.
    V.h. Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg er selv helt vild med den :)

      Slet
  2. Jeg må indrømme,at jeg prøvede den for et par år siden alene på grund af navnet - har en vis svaghed for fjollede ting ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke en dårlig svaghed :)

      Slet