Rubinrød rønnebærgele

I efteråret tog jeg ungerne med ud att plukke en stor pose rønnebær. De røg i fryseren, og så har de sådan set ligget der lige siden. Vi har lidt pladsproblemer i fryseren pt. Så hvis de ikke skulle i skraldespanden, blev jeg jo ligesom nødt til at få lavet det, der hele tiden var planen; rønnebærgele. Jeg har aldrig prøvet at lave det før, ej heller spist det, men da hele byen er omkranset af rønnebærtræer, så synes jeg da ikke, at de bare skulle gå til spilde alle sammen. Geleen er blevet bitter og sød - sådan som jeg regner med, at rønnebærgele skal være, og så har den fået den flotteste farve.Jeg ledte lidt rundt på nettet og fandt frem til, at jeg ville lave min gele således:

1 del rønnebær
1 del æbler

Bær og æbler koges til smadder i godt en halv time. Herefter hældes det i en saftsi. Har man ikke sådan én, kan man bruge en almindelig si, foret med et rent viskestykke. Lad saften dryppe af natten over. Egentlig må man ikke hjælpe saften på vej, for så bliver geleen uklar, men jeg vil altså hellere have en uklar gele, end at gå glip af de dyrebare dråber, så jeg klemmer altså lidt på posen, så jeg får mere saft med ud.
Saften måles af og koges op, når den koger hældes der sukker i. Forholdet mellem sukker og saft er 100 g sukker pr. 1 l. saft Sukkeret skal være helt opløst og så skal saften bulderkoge i ca. 10 min. Herefter laver man gele-prøven. En smule saft dryppes på en kold tallerken og så skulle det gerne stivne op forholdsvist hurtigt. Gør det ikke det, så skal det koge et par minutter mere, hvorefter man prøver igen. Når gelen stivner på tallerkenen, hældes det på sterile glas. Fyld glassene godt op, så der er så lidt luft i glasset som muligt, det hjælper på holdbarheden. Da jeg heller ikke regner med, at det er en gele, der forsvinder ret hurtigt, så har jeg også tilsat en spsk. Atamon. Hvis nogen af jer fantastiske læsere har gode ideer til, hvad vi skal bruge den til, så må i meget gerne komme med dem i en kommentar! J