Når nu grill sæsonen står for døren, er noget af det første
jeg sørger for at få lavet en bøtte barbecue sauce. Det er fantastisk at have
og holder sig godt i et sterilt glas. Man kan krydre den så den passer perfekt
til lige præcis ens egen smag. Det er bare at prøve sig frem.
Opskrift
2 løg
3 fed hvidløg
1 stængel blegselleri
2 dåser hakket tomat
1 spsk. Paprika
2 tsk. Chilipulver
1 tsk. Spidskommen
1 tsk. Tørret rosmarin
2 tsk. sennepspulver
2 tsk. Oregano
½ dl. Worchestershire
sauce
2 spsk. Æblecider eddike
2 spsk. Soja
1 spsk. Mørk sirup
3 spsk. Brun farin
2 tsk. Liquid smoke
Salt
peber
Kom løg, hvidløg og blegselleri i en gryde og steg dem
indtil løgene er klare. Derefter kommes alle de tørre krydderier i og svitses
af. Herefter kommes eddiken i og reduceres næsten helt væk. Kom resten af
ingredienserne i, undtagen liquid smoke, og kog det i cirka 10 minutter. Tilsæt
liquid smoke men gør det 1 tsk. af gangen og smag til med det. Afhængig af din
smag kan det være du vil have mere eller mindre. Smag til med salt og peber og
evt. mere chili hvis du vil have det stærkere. Hvis man gerne vil have en mere ensartet sauce kan man give den en tur med en stavblender.
Jeg kan egentlig godt lide det stærkere end denne opskrift, men mine unger skal også kunne spise det. Hvis man kommer det på et sterilt glas, og i øvrigt kun bruger rent bestik i det kan det holde sig i cirka 4 uger på køl.
Jeg kan egentlig godt lide det stærkere end denne opskrift, men mine unger skal også kunne spise det. Hvis man kommer det på et sterilt glas, og i øvrigt kun bruger rent bestik i det kan det holde sig i cirka 4 uger på køl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar