- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

fredag den 24. februar 2012

Müslibar med tranebær og banan


Stærkt inspireret af Pastinaksnak, har jeg nu forsøgt mig med lave müslibarre. Det var en fin eftermiddags aktivitet for ungerne. De kunne lide alle ingredienserne, og smagte gladeligt undervejs, men ville selvfølgelig ikke smage den færdige müslibar.. Børn! ... Jeg synes til gengæld de smagte rigtig godt, trods deres noget rustikke udseende. Men så kan man jo bare se de er hjemmelavede.

Opskrift:
180 g havregryn
60 g margarine
60 g vand
30 g mandler
30 g tørrede tranebær
20 g hørfrø
½ banan
1 spsk. honning

Smulder margarinen ud i havregrynene. Hak mandler, banan og tranebær og bland resten af de tørre ingredienser i havregrynene. Hæld vandet og honningen i og rør hurtigt sammen. Pres blandingen fast i et fad beklædt med bagepapir.
Bag i 10-15 min ved 200º, tag massen ud af ovnen og vend den ud på et nyt stykke bagepapir. Skær ud i passende stænger og smid dem tilbage i ovnen i et par minutter. De skal herefter køle helt ned. Jeg var ret skeptisk, da jeg tog dem ud af ovnen anden gang, da de på dette stadie er meget bløde. Jeg troede ikke, at de ville blive til noget, der bare mindede om müslibarre, men sørme om de ikke blev faste og nogenlunde sammenhængende, da de var blevet kolde. De bliver sikkert ikke dårligere af, at blive dyppet i chokolade. Det vil nok også få dem til at hænge bedre sammen.

5 kommentarer:

  1. Jeg er lidt fascineret af, at der indgår banan - det har jeg ikke set før i müslibarer. Kunne det smages i den færdige version?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Tak for din kommentar. Ja, man kan sagtens smage bananen. Jeg skar den i ret store stykker, så den fremstår tydeligt, når man får et stykke med banan. :)
      Jeg forventer dog, at det nedsætter holdbarheden væsentligt at putte frisk frugt i.
      Venlig hilsen
      Lynne

      Slet
    2. Det var i øvrigt noget jeg kom i ved en pludselig indskydelse, da jeg så bananer på køkkenbordet, talte det til mig og jeg forventede, at de ville gå rigtig godt sammen med de tørrede tranebær - det viste sig at være rigtigt :)
      Venlig hilsen
      Lynne

      Slet
  2. Det lyder spændende, kunne jeg godt finde på at lave. Hvor meget vand skal der i? Er det på gefull?
    V.h.Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. Det havde jeg da glemt at skrive i opskriften. 60 g, jeg har skrevet det ind nu :)
      Venlig hilsen
      Lynne

      Slet