- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

onsdag den 29. februar 2012

Hjemmelavet krydder feta og ricottaost

For et stykke tid siden fik jeg en tidlig fødselsdagsgave af min mand: Et hjemmeosteri! Det var noget jeg havde ønsket mig, siden jeg i sommers så det på Roskilde dyreskue. Jeg synes konceptet er fantastisk - Lav din egen feta, ricotta, flødeos, brie og mange flere typer. I forvejen elsker vi at lave hjemmebagte og hjemmesyltede ting og hjemmelavet ost var lige i min bolgade. 

Hvad skulle jeg så lave først? Feta blev anbefalet på nettet og af den rare mand på dyreskuet. Desuden synes jeg at krydder feta er super lækkert, så det skulle det selvfølgelig være.
Hjemmeosteriet indeholder: opskrifter, ostebakker, forme, pipetter, et termometer, et knivspidsmål, osteløbe, frysetørret syrevækker og lipaseenzym. Desuden har vi købt et osteklæde.

Man skal yderligere bruge en 10 l. gryde, en lang kniv, en øse, en hulske, et dørslag (til ricotta fremstillingen) et lille glas og 8 l. uhomogeniseret mælk. 

Jeg købte 6 l. letmælk, 2 l. sødmælk og 1/2 l. fløde, for jeg havde læst at fløden ville gøre osten lækrere, så det skulle min selvfølgelig være. 

Opskriften findes på hjemmeriets hjemmeside og er meget let at følge. Processen tager lang tid, men er faktisk utrolig simpel. Jeg syens det var rigtig sjovt at fremstille osten og var meget utålmodig undervejs. 
Fetaen er blevet hældt i formene og er blevet vendt et par gange.
Vi fik 1,5 kg. cremet lækker feta, som blev lagt i forskellige krydderlager. En med tørret mynte, der er blevet virkelig frisk selvom jeg var noget skeptisk. En med tørret chili, som er stærk uden at brænde. En med grønne peberkorn og laurbærblade og det sidste glas er med hvidløg. Jeg kan slet ikke beslutte mig for hvilken én der er min favorit. 

Af vallen blev der desuden 470 g ricotta. Den fremstilles ved at varme vallen op til 95º, hvorefter den køles langsomt af til ca. 60º. Det får den finkornede ostemasse, der er tilbage til at bundfælde sig. Vallen øses forsigtigt over i et dørslag, der er foret med osteklæde. Det er vigtigt at man får så meget valle ud som muligt, før man forstyrrer ostemassen i bunden. Den er utrolig fin og kan faktisk stoppe osteklædet til. Til slut skrabes ostemassen over i klædet og skal have lov til at dræne. Det tager et par timer og så har man den lækreste ricotta. 
Vi fik både mere feta og ricotta, end opskriften beregnede og så smager det simpelthen himmelsk :)


14 kommentarer:

  1. Wow, det skal jeg altså prøve. Det lyder utroligt lækkert. Hvad står sådan et kit i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malou
      Det koster 622.- og så kommer der forsendelse oveni, med mindre man selv kan hente. Det ligger i Ringsted.
      Hvis man kun vil lave feta kan man købe et mindre osteri, der selvfølgelig også er billigere. Det er bare en rigtig sjov og hyggelig proces, så jeg kan kun anbefale det :)
      Venlig hilsen
      Lynne

      Slet
  2. fedt projekt. Jeg har længe ville lave mit eget mozerella (har gjort det en enkelt gang - det er guf!), men nu har du da lige lokket mig til at ville lave Feta også :-S

    alt godt,
    Kim Schulz
    grillkokkerier.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kim
      Det er bare om at komme i gang :) Det er bare super lækkert og hvis du har lavet mozerella, så kender du jo processen :)
      Venlig hilsen
      Lynne

      Slet
  3. Ikke mindre end genialt lækkert. Det må bare prøves. Er vild med ost. Spørger som Klidmoster - hvad er prisen på et sådant kit?
    M.v.h. Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Tak :) Synes også selv det er ret fantastisk :)
      Kig længere opppe for svar på dit spørgsmål.
      Venlig hilsen
      Lynne

      Slet
  4. Som mange andre hankønsvæsener har jeg et genetisk problem med at "nøjes". Jeg ender altid med at købe det største. For størst er altid bedst :).
    Hvis i kigger hjemmeriet.dk kan i se på deres forskellige sæt. Dansk hjemmeproduktion har også hjemmeosterier man kan købe.
    Mvh
    Ulrik

    SvarSlet
  5. Enig - størst er som regel bedst:-).

    Jeg har været på hjemmesiden, der står man af vallen kan fremstille myseost - det er endnu et stort plus - spiser det i store mængder. Så vidt vides er det en langsommelig proces da vallen skal koges ind, med omrøring konstant - måske kan min husbond lokkes:-).
    M.v.h. Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke du kan lokke ham? Lynne plejer i hvert fald sagtens at kunne lokke mig til de mest vanvittige ting :).
      Hvis du får lavet noget myseost, må du meget gerne skrive tilbage om det. Det lyder super interessant.
      m.v.h.
      Ulrik

      Slet
  6. Hehe, dem mødte jeg også til et par markeder sidste år, og jeg skal i gang med osteproduktionen den kommende tid. Dejligt at læse om andres erfaringer, for sælgere kan jo få det til at lyde meget, meget let ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej piskeris
      Det var faktisk let, det er bare rigtig vigtigt at man har hygiejnen i orden og at man har tålmodighed.. Det sidste var det sværeste for mig :)

      Slet
  7. Ser fantastisk ud !!!
    Jeg har været lidt tilbageholden med at afprøve dette - men ville gerne igang - efter at have læst dit indlæg tror jeg jeg prøver (feta i første omgang)
    det eneste er det med tålmodighed - det ejer jeg ikke :-)

    /Eland
    PS Ulrik - har det ligesom dig - ender med at købe hele butikken og så ligger det og rådner i et skab

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun anbefale dig at prøve at kaste dig ud i det. Resultatet er helt fantastisk.
      Det er rart at høre at jeg ikke er den eneste der er udfordret i forhold til at begrænse mig. :).

      Slet
  8. har lavet feta 2 gange, fantastisk smag,vil nu prøve med brie. Glæder mig til den færdige ost.

    SvarSlet