Lynne har haft enormt travlt på arbejdet det sidste stykke
tid og har været ret stresset. Så jeg tænkte at jeg ville lave en overraskelses
kage til hende i weekenden. Hun er meget glad for chokolade og appelsin, så jeg
ville lave noget der kombinerede de to ting. Målet var en ren og dyb
chokoladesmag, med et hint af appelsin. Bundene i kagen er lette og luftige og
fungerer rigtig godt med den super kompakte orangetrøffel. Frostingen giver det
hele en cremet følelse. Det blev en rigtig lækker kage som er meget fyldig i
smagen.
Opskrift:
Lagkagebunde (28 cm
form)
6 æg (delte)
250 g sukker
175 g mel (sigtet)
1 ½ tsk bagepulver
2 tsk vanille
4 spsk. kakaopulver
250 g sukker
175 g mel (sigtet)
1 ½ tsk bagepulver
2 tsk vanille
4 spsk. kakaopulver
Orange
trøffel:
400 g mørk
chokolade
5 dl piske
fløde
1 spsk
honning
25 g smør
Fint revet
skal fra 2 appelsiner
Saften fra
en appelsin
Chokolade frosting:
9 dl flormelis
3 dl kakao
200 g blødt smør
1 ½ dl lun mælk
4 tsk vanillesukker
3 dl kakao
200 g blødt smør
1 ½ dl lun mælk
4 tsk vanillesukker
Pynt:
Revet chokolade
Appelsin filetter fra
1 appelsin
Start med at lave orange trøflen. Bring piskefløden, smør,
honning og appelsin skallen i kog stille og roligt. Når smørret er smeltet og
fløden simrer hældes en tredjedel over i en skål med den hakkede chokolade. Rør
det sammen og tilsæt den resterende fløde lidt efter lidt. Sørg for at røre det
godt igennem hver gang så det er en fin blank masse. Når al chokoladen er
smeltet og massen er homogen og skinnende tilsættes appelsinsaft og den stilles
til køling. Dæk chokolademassen med husholdningsfilm og sørg for at det er helt
nede og ligge ovenpå massen, samt at der ikke er luft huller. Ellers danner det
kondensvand og det gider man ikke. Lad den køle helt af og blive stiv. Mindst 4
timer og gerne natten over.
Til lagkagebundene piskes æggehviderne stive, hvorefter
sukker tilsættes. Pisk det til en tyk marengs og tilsæt æggeblommerne. Når det
er pisket sammen vendes resten af ingredienserne i forsigtigt med en
dejskraber. Sørg for at der ikke er tørre klumper i dejen, men undgå at piske
luften ud af den. Kom dejen i en smurt springform og bag den i en forvarmet ovn
ved 180° i 25 – 30 minutter. Bagetiden kan variere lidt efter hvilken ovn man
har, så første gang man laver dem er det en god ide at følge med hele tiden.
Når bundene er bagt færdig afkøles de i formen.
Til frostingen piskes alle ingredienserne sammen i en skål
indtil det er en ensartet masse, men lad en halv dl mælk være tilbage. Den kan
bruges til at justere konsistensen med efterfølgende. Jo mindre mælk man
tilsætter, jo stivere bliver frostingen.
Når kagen skal samles starter man med at dele lagkagebundene
i 3. Derefter piskes orangetrøflen igennem hurtigt, så den bliver lidt blød at
arbejde med. Fordel den ene halvdel på den underste bund og den anden halvdel
på den mellemste. Kom herefter den øverste bund på og dæk hele kagen med frosting.
Jeg plejer at bruge en lang lige metalspatel til det. Man kan evt. skylle den
under varmt vand inden, så den glider nemmere hen over kagen.
Når kage er dækket af frostingen sættes den på køl indtil
den skal serveres. Lige inden servering pyntes den med appelsin filetter og
revet chokolade.
Nøj! Den ser godt nok vanedannende ud :-P
SvarSletHej Piskeris
Sletja, det kunne sagtens være en uheldig bivirkning ved kagen. Jeg går allerede i tanker omkring at bruge orangetrøflen til julekonfekten. Jeg tror den vil passe fantastisk sammen med lidt marcipan.
Hvor er den dog kriminel - lækker. Den må jeg give plads til i juledagene.
SvarSletHilsen Charlotte
Den kan også sagtens gå som julekage :-)
SletDen kan også sagtens gå som julekage :-)
SletHej har du brugt usødet kakaopulver
SvarSletLækker lækker kage for resten... Jeg har lavet den engang men skal prøve igen for at gær den bedre... Den er blevet alt for sød...
SvarSletHej
Sletja, jeg bruger ren usødet kakaopulver. Hvis du har brugt sødet chokoladepulver kan jeg sagtens forestille mig at den bliver meget sød.
Hvis det er frostingen du synes er for sød, kan du evt. se på denne frosting http://spisekammer.blogspot.dk/2013/04/amerikansk-chokoladelagkage.html den er lidt mindre sød i det og har mere kraft i chokoladesmagen.
m.v.h.
Ulrik
Tak for svaret Ulrik :)
SvarSletNu forstår jeg bedre hvorfor den blev så sød...
Jeg tænker på at bruge chokolade smørcrem
Det var så lidt. Du er meget velkommen til at skrive, hvis der er andet. Jeg er sikker på at chokoladesmørcreme også vil virke fint.
SletJeg håber at du bliver mere tilfreds med resultatet i andet forsøg.
m.v.h.
Ulrik
Hej Ulrik
SvarSletUlrik den trøffel jeg har lavet er ikke blevet stift men tyktflydenhed hvad kan jeg gør for den bliver stiv i det??
Mvh gülse
Hej Gülse
SvarSletDet kan være, at du ikke har fået rørt nok, da du tilsatte fløden til chokoladen. Vær sikker på, at den er helt køleskabskold og prøv at piske den godt op..
Venlig hilsen
Lynne
Kære lynne
SvarSletTak for dit svar... Det vil jeg være ekstra opmærksom på...
Mvh gülse
Hej Ulrik og lynne
SvarSletKan man bruge en anden smag en appelsin i trøflen ??
Mvh gülse
Hej Ulrik. Jeg faldt over din opskrift på orangetrøffel. Jeg skal lave en kage til en veninde, hvor der er lag orangetrøffel. Kan din trøffel, når den er færdiglavet, blandes med flødeskum og blive som en creme? til lagkagen. Istedet for den mere bastante trøffel? Har du nogen erfaring på det område? På forhånd tak. Selma
SvarSletHej Selma
SletDu har helt ret i at denne trøffel er ret massiv i det. Det du kan gøre, er at lave trøflen med mere fløde fra begyndelsen af. Måske 7½ dl i denne her opskrift. Det vil gøre den mere flydende når den er kold, og så kan du piske den op når den er helt afkølet, så den bliver mere luftig.
Jeg ville ikke blande flødeskum i efter trøflen er blevet lavet, da det vil være svært at få det rørt jævnt uden at det bliver grynet.
m.v.h.
Ulrik