- En blog om maden i vores liv -
Velkommen til vores spisekammer. Tak fordi du læser med. Hvis du ligesom os, elsker at eksperimentere i køkkenet, vil du sikket finde noget af interesse her.
Vi har i mange år gået passioneret op i fremstilling af mad og har ofte brugt nettet, til at finde frem til specielle opskrifter på dette og hint. Nu mente vi, at det var vores tur til at give noget tilbage.

God appetit
Lynne og Ulrik

torsdag den 19. juli 2012

Spareribs af ribbensteg


Jeg ved godt at det ikke er spareribs. Men jeg er ligeglad. Jeg foretrækker mine grillben med lidt mere kød på, derfor bruger jeg en ribbensteg som jeg så selv skærer ud i ribben. De her er dejligt snaskede og smager helt forrygende. Kødet er helt utrolig mørt og saftigt og lige til at pille af benene.

Opskrift
1 portion barbecue sauce
1 ribbensteg
1 tsk brun farin
1 tsk paprika
1 tsk sellerisalt
1 tsk løgpulver
1 tsk sennepspulver
1 tsk kværnet sort peber

Start med at skære sværen af ribbenstegen. Skær den derefter i stykker med at dele den mellem hvert ribben. Bland alle de tørre krydderier sammen og gnub dem ud over kød stykkerne. Lad dem trække mindst 2 timer, og gerne natten over. Når jeg laver de her ben bruger jeg min Weber Smokey Mountain, men de kan også laves i ovnen i 4 timer ved 100°. Jeg tænder WSM op med minion metoden, og smider en håndfuld rygespåner på. Gerne æbletræ eller hickory. Jeg synes Mesquite bliver for kraftigt til dem her. I WSM skal de have cirka 4 timer afhængig af temperatur. Min plejer at ligge omkring 105 – 110°. Når benene har fået de 4 timer pensles de med barbecue saucen og grilles over høj varme indtil saucen er let karamelliseret. Hvis man laver dem i almindelig ovn puttes de bare under grillen i den. Men hold godt øje med dem. Sukkeret brænder meget let. Server dem varme med dit favorit grill tilbehør.

2 kommentarer:

  1. Munden løber i vand - jeg bruger også altid ribbensteg - gider ikke alle de ben - jeg må have KØD i lange baner. Har aldrig prøvet langtidsstegt - det må prøves.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  2. Jeg elsker at langtidstege ribbensteg. Også gerne hel :). Jeg synes helt bestemt det gør gode ting for den. Generelt er jeg rigtig glad for at langtidstege svinekød.
    m.v.h.
    Ulrik

    SvarSlet