Siden jeg første gang stødte på kanelgiflen var det
kærlighed ved første bid. Jeg er dog begyndt at bage dem selv, da jeg ofte
synes at dem man køber er lidt tørre og triste i det. Denne her opskrift giver
kanelgifler der er helt fantastisk lækre og bløde i dejen. Det føles ikke som
en straf at skulle spise sig ind til midten af dem. Marcipanen i remoncen giver
en virkelig god smag til fyldet og mens de bager breder der sig en liflig duft
af marcipan og kanel.
Opskrift dej (cirka
20 styk)
5 dl. Lunken mælk
25 g. gær
2 æg
10 g. salt
50 g. sukker
1 spsk kardemomme
1 kg hvedemel
75 g. blødt smør
Opskrift remonce
100 g smør
100 g sukker
50 g brun farin
75 g revet marcipan
2 spsk kanel
Til dejen røres gæren ud i mælken. Derefter tilsættes æg,
sukker og kardemomme. Når det er rørt ud i det tilsættes det meste af melet.
Når det er begyndt at samle sig tilsættes saltet og det vendes ud på et bord.
Drys det med resten af melet og ælt det igennem til det er en blød og elastisk
dej. Den skal være jævn og glat. Hvis man ælter i hånden tager det mellem 5 og
10 minutter. Stil dejen til hævning et lunt sted i et par timer eller indtil
den er hævet til dobbelt størrelse. Når dejen er hævet færdig laves remoncen
inden dejen skal rulles ud. Rør alle ingredienserne sammen indtil det er en
jævn masse. Rul dejen ud i en firkant der er cirka en millimeter tyk. Fordel
herefter remoncen ovenpå, men lad 2 centimeter være fri på en af de lange
kanter. Rul herefter firkanten sammen til en pølse på den lange led og skær den
i 3 cm. tykke skiver. Tryk dem lidt fladere og stil dem på en bageplade med
bagepapir. Lad dem hæve i en halv time mens ovnen varmer på til 200°. Inden de
bages kan de pensles med et sammenpisket æg. Det giver dem en fin glans og
farve, men er ikke nødvendigt. Bag dem i 15 minutter. De skal være let gyldne
når de er færdige. Hvis man er til den slags kan de pyntes med lidt glasur inden servering. De er enormt velegnede til frysning, hvis de altså holder så længe, men så er det bedst uden glasur :).
Hvornår skal smørret i dejen?
SvarSlet