I dag var det tid til at få fyldt brødskabet op igen. Jeg
havde et stykke cheddar liggende i køleskabet, så valget faldt på osteboller.
De er enormt velegnede til en madpakke eller som tilbehør til supper. De er
nemme at lave og holder sig rigtig godt i fryseren. Hvis man vil have dem lidt
grovere kan man erstatte op til 1/3 del af melet med fuldkornsmel og erstatte
mælken med vand. Man kan også tilsætte tørret chili, men af hensyn til ungerne
afholder jeg mig fra det.
Opskrift (cirka 18
styk)
5 dl vand
2 dl mælk
25 g gær
900 g hvedemel
50 g smør
1 spsk sukker
10 g salt
150 g ost til dejen
50 g ost til topping
Start med at røre gæren ud i vandet. Imens smeltes smørret i
mælken i mikroovnen eller i en gryde. Når der er smeltet hældes det i vandet.
Tilsæt herefter mel, sukker, salt og ost. Ælt det sammen til en ensartet dej,
der er let klistret. Det tager cirka 5 minutter. Lad den hæve lunt i en times
tid eller til dobbeltstørrelse. Når dejen er hævet formes den til boller, der
trykkes flade. Fordel resten af osten ovenpå bollerne og lad dem efterhæve i en
time igen. Bag dem i en forvarmet ovn ved 190° i cirka 20 minutter. Bollerne
skal være gyldne og osten skal være smeltet og let knasende. Lad dem køle af på
en rist eller spis dem lune med det samme. Velbekomme.
super, glad for at jeg requestede dem
SvarSletDet var så lidt. De er meget lige til at lave. Du skal prøve dem med chili, det gør altså underværker for dem :).
Sletm.v.h.
U