Da
jeg var lille var jeg helt vild med hindbærsnitter. I løbet af årene efter er
den første forelskelse blevet voldsomt udfordret af de papagtige snitter fra
supermarkedsbagere der efterhånden er den primære kilde til hindbærsnitter. Det
var først da jeg begyndte at lave dem selv, at kærligheden blussede op igen. De
er utroligt nemme at lave og de kan efter min mening slet ikke sammenlignes med
dem man køber i supermarkederne. Når man laver dem selv er det en god ide ikke
at spare på syltetøjet. Jo bedre syltetøj man putter inden i dem, jo bedre
bliver snitterne.
Opskrift (cirka 20 – 24 styk afhængig
af størrelse)
600
g hvedemel
400
g margarine
200
g sukker
2
æg
Ca.
300-400 g hindbær syltetøj (God kvalitet, gerne hjemmelavet)
2
æggehvider
2/3
pakke flormelis til glasur
Krymmel
Margarinen
smuldres i melet, og æltes sammen med sukker og æg til dejen er jævn. Dejen
deles i to og den ene del rulles ud så den passer med en bradepande. Dejen skal
være cirka 3mm tyk. Syltetøjet smørres ud på den udrullede dej så det dækker i et
jævnt lag ud til ca. en centimeter fra kanten af dejen. Derefter rulles den
anden del så den kan lægges ovenpå den underste del. Kanterne trykkes sammen så syltetøjet bliver
lukket inde og det øverste lag prikkes med en gaffel for at undgå lufthuller.
Kagen bages i ovnen ved varmluft ved 200o i ca. 20 minutter.
Dejen
stilles til køling og luften trykkes forsigtigt ud. Til glasuren blandes
flormelis og æggehvider grundigt, så der ingen klumper er i det. Når kagen er
kølig kan der puttes glasur og krymmel på. Når glasuren er stivnet kan kagen
skæres i passende snitter. De kan holde sig omkring en uges tid på køl og er
meget velegnede til at fryse.
Uhm - også en af mine ynglingskager - bager dem også af og til med fintmalet/hakkede mandler, det gør dem ikke ringere.
SvarSletGod weekend
Charlotte
Det lyder super godt. Blander du mandlerne i dejen eller kommer dem inden i med fyldet?
Sletm.v.h.
Ulrik
Uhm, ja, der er nu intet, der kan slå de hjemmebagte! Jeg erstatter nogle gange hindbærmarmeladen med solbærmarmelade - det gør dem lidt mere friske. Også et sikkert hit i min bog!
SvarSletJa, det kan jeg sagtens forestille mig. Jeg tror jeg vil prøve at lave dem med ribs ved lejlighed. Vi har nemlig fryseren fuld af ribs :).
Sletm.v.h.
Ulrik
Skal de være blødt margarine?
SvarSletDet behøver ikke være super blødt, men det bliver nemmere at få det smuldret hvis det ikke er køleskabshårdt.
Sletm.v.h.
Ulrik